Lesbisk/bi

brevkassespørgsmål

Lesbisk/bi

brevkassespørgsmål af
Emelie
13 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Jeg er en pige på 13 og jeg har gået og tænkt over om jeg faktisk er lesbisk. Jeg er kan forstille mig selv være intim med en pige men os med en dreng. Men jeg føler bare at når jeg er sammen med en pige kan jeg være mig selv og jeg har snavet og kysset med begge køn. Når jeg er sammen med en sød dreng får jeg følsen af at jeg er forelsket eller mere at jeg bliver generet og ik ved hvad jeg skal sige. Og bare lige lad hver med at skriv at selvom jeg "kun" er 13, så tænker jeg over hvilken seksualitet jeg har for jeg er teeanger og jeg er begyndt at tænke på hvornår jeg skal have sex osv. Nå men håber i kan hjælpe 

Svar: 

Kære Emelie.

Mange tak for dit brev. Det lyder som om, at du allerede har gjort dig nogle overvejelser omkring din seksualitet og de oplevelser du har haft når du har været sammen med begge køn. Begge oplevelser lyder til at være dejlige og spændende, og jeg tænker, at det er naturligt, at nogle begynder at tænke over sin seksualitet og tænker på sex når man er i din alder.

 

Ud fra det du fortæller, kan jeg godt forstå, at du bliver i tvivl om, om du er lesbisk eller om du måske er biseksuel. Det tænker jeg også, er helt normalt. Mange oplever, at det kan skifte, hvem de er tiltrukket af, måske særligt i teenageårene, hvor man måske ikke har haft så meget mulighed for at udforske det endnu. Så der er helt sikkert også andre, som går med samme tanker og tvivl om deres seksualitet. Derfor kan det selvfølgelig godt være svært at have sådanne tvivlende tanker, men husk, at du ikke er alene om at gøre dig en masse tanker om det.

 

At du både kan forestille dig at være intim med en pige, men også med en dreng, og de oplevelser du har haft har været lidt forskellige, er det intet forkert eller unormalt ved, og det er helt okay at være forvirret, og det er helt okay ikke at vide sig helt sikker på, om man er lesbisk eller biseksuel i din alder. Det haster ikke, og du skylder ikke nogen at sætte ord eller mærkat på, hvad din seksualitet er. Så hvis du ikke føler dig sikker, så tænker jeg, at det er okay at tage dig tid til at finde ud af det med dig selv.

 

I sidste ende er det kun dig selv, der kan mærke om du kan få samme slags kærlige og seksuelle følelser for både piger og drenge. I bund og grund handler det om at mærke efter inderst inde, hvad du føler når du for eksempel kysser en dreng, er intim med en pige osv. osv. Alle dine oplevelser kan give dig et praj om, om du tiltrækkes af begge køn eller kun piger, og på den måde kan du forsøge at finde ud af, om du også tiltrækkes af drenge eller det kun er piger du er interesseret i.

 

Det er ingen skade at du nu gør dig en masse tanker og måske er lidt forvirret, det skal nok gøre dig stærkere og klogere på den anden side. Desuden kan det være, at du en dag forelsker dig i en pige eller en dreng, og så ved du bare, at det er det helt rigtige, og måske har du ikke behov for at definere seksualiteten. Lige på det her område tror jeg ikke, at man behøver at have så travlt med at få en betegnelse på sin seksualitet. For der er mange som oplever at de tiltrækkes af begge køn på et eller andet tidspunkt i deres liv, og derfor ikke føler, at betegnelserne passer på dem. 

 

Du skal samtidig huske på, at du stadig er har masser tid til at finde ud af, hvem du gerne vil være kæreste med, og om det både kan være en pige eller en dreng. Der er mange som først finder ud af hvilket køn de tiltrækkes mest af i deres 20’ere, 30’ere eller endda ældre  - så du skal nok nå det. Prøv dig lidt frem og mærk efter hvad der føles mest rigtigt for dig.

 

Jeg vil anbefale dig at kigge på følgende sider, hvor du helt sikkert kan finde mange andre, som har det som dig, og hvor der er skrevet en masse om bl.a. det at være lesbisk og biseksuel. Landsforeningen for bøsser, lesbiske og biseksuelle her. Og Sexlinien her.

 

Jeg håber, at det var svar på dine spørgsmål. Hvis du har brug for en snak, er du altid velkommen til at kigge forbi vores 1-1 chat.

 

God sommer!

 

De bedste hilsner fra

 

Gro.

 

Gros billede
Gro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program