Lesbisk

brevkassespørgsmål

Lesbisk

brevkassespørgsmål af
Emma
17 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

jeg er en pige på 17 år og for 5 dage siden skulle jeg sove hos min bedste veninde efter skole. da vi så skulle sove begynte vi ved at røre ved hinanden og hun spurte mig så om vi skulle have sex jeg var meget fuld på det tidspungt kunne ikke lige huske hvad jeg sagde men kan bare huske at hun begynte at stikke hele sin hånd op i min skede det var meget djeligt i starten men efter hun stak hele sin arm op begynte det at gøre mega ondt og jeg ved kke hvad jeg skal gøre men har ikke sovet i to dage og tøre ikke at gå til læge pls hjælp ????

Svar: 

Kære Emma,

Det lyder som en lidt voldsom oplevelse du har haft, og jeg kan godt forstå, at den stadig sidder i dig. 

Ud fra dit brev kan jeg ikke helt tolke, om du ikke har sovet fordi du har ondt, eller om du ikke har sovet fordi oplevelsen har påvirket dig psykisk. Hvis du ikke har sovet fordi du har ondt tænker jeg, at det er vigtigt at du søger læge. Efter sex er der nogle der oplever at blive lidt øm i underlivet, men det skal helst gå hurtigt over igen. Hvis det bliver ved er det vigtigt at blive undersøgt af en læge, så han/hun kan se, om der er noget, der ikke er som det skal være.

Hvis du ikke har sovet fordi oplevelsen har påvirket dig psykisk og bliver ved med at rumstere i hovedet på dig, tænker jeg, at det er vigtigt, at du taler med nogen om det du har oplevet. Fx din mor eller et andet nært familiemedlem, eller en god veninde. For hvis du går med det selv kan det komme til at fylde på en uhensigtsmæssig måde, som kan komme til at påvirke dig negativt i forskellige aspekter af dit liv.

Uanset hvad det er ved oplevelsen, der fylder for dig, tænker jeg, at det er vigtigt du taler med din veninde om det. Dels fordi det var jer to, der havde oplevelsen sammen, men også fordi det er vigtigt at få talt den slags igennem. Hvis ikke I taler om det, kan det komme til at ligge som noget usagt imellem jer, der kan komme til at fylde på en ærgerlig måde, og påvirke jeres venskab negativt.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program