Lægge op som pige

brevkassespørgsmål

Lægge op som pige

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hej Brevkassen<3

jeg er en pige på 16 år, jeg har en kæreste som jeg elsker virkeligt højt, han er dog 21 år, så 5 år ældre end jeg, det er efterhånden inted problem.

Lørdag har vi været kærester i et år, og har stadig ikke haft sex, han har rigtit meget lyst, har hans kammerater fortalt mig og jeg har også rigtig meget lyst.

Vi er meget trygge ved hinanden og vi er altid kun i underbukser når vi ligger i sengen, så vi har set hinanden nøgne, han har også fingret mig, jeg har også følt at han har haft stiv tissemand når han krammer mig eller vi ligger i skr, efter at han fingret mig og sådan, jeg ved bare ikki hvordan jeg skal lægge op til sex!:(

Svar: 

Kære du

Hvor er det bare dejligt at høre, at du har fået en kæreste, som du er glad for og tryg ved. Fem års aldersforskel kan lyde af meget i din alder, men det lyder til, at I er opmærksomme på hinandens behov og grænser, og så længe I er det, så behøver aldersforskellen ikke have nogen større betydning.

Det lyder til, at du og din kæreste allerede har gjort jer nogle seksuelle erfaringer sammen, og derfor er det også helt naturligt, at du mærker en lyst til at tage næste skridt og have sex med ham. Du skriver i den sammenhæng, at du ved fra hans kammerat, at han også har lyst, og som udgangspunkt er det super fint, at du har fået den viden fra hans ven. Jeg tænker dog, at næste skridt skal være, at du selv taler med din kæreste om at have sex, så du er helt sikkert på, at han er klar, for ét er, hvad han fortæller sin ven, og noget andet er hvad han fortæller til dig. Jeg tror derfor, at det er en rigtig god idé at tale med din kæreste, så I begge er indforstået med, at I er klar. Det er samtidig også en god idé at blive bevidst om, hvad I hver især synes er dejligt og frækt, eller hvad I måske ikke bryder jer om. Det er nemlig meget forskelligt, hvad man kan lide og gerne vil prøve af, og det er rigtig svært for den anden part at regne ud. Ved at tale om den slags ting, så er der større sandsynlighed for, at jeres første gang sammen bliver en god oplevelse for jer begge, fordi I er opmærksomme på hinanden og jeres grænser. Det kan også sagtens være, at I skal prøve flere seksuelle aktiviteter af, før I går videre til at have sex, så I får mulighed for at udforske hinandens kroppe, og hvad der er rart.

Det er samtidig en rigtig god idé at tale om, hvilken form for prævention I skal bruge, så I ikke skal være nervøse for uønsket graviditet eller smitte at kønssygdomme. 

Mit bedste råd til, hvordan du skal lægge op til sex er derfor, at du simpelthen snakker med din kæreste. Det kan måske være grænseoverskidende at tage snakken, men i det lange løb vil åbenheden være en stor styrke i jeres forhold, fordi det giver mulighed for at I lærer hinanden bedre at kende og på den måde bliver tættere. Når I har taget en snak om de her ting og er enige om, at I stadig har lyst til sex, så tror jeg, at sexdelen kommer helt naturligt, når I ligger og kysser, kæler og kærtegner, fordi I er trygge ved hinanden.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og at din første gang bliver en rigtig god oplevelse - men glem endelig ikke at sex, ligesom så meget andet, kræver øvelse, og det er derfor også helt normalt, at den første gang måske er lidt kluntet og præget af nervøsitet. Så længe I lytter til og er opmærksomme på hinanden, så skal det hele nok gå helt fint. Rigtig god fornøjelse.

De bedste hilsner

Maren

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program