Jeg savner min far... før alkoholen...

brevkassespørgsmål

Jeg savner min far... før alkoholen...

brevkassespørgsmål af
just a girl
17 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Kære BRUS Jeg ville gerne chatte med jer, men det har været rigtig svært at komme igennem, og har ikke turde sende en mail til jer, der står kun telefonnummer til jer under afdelingerne. Ville gerne skrive til en rådgiver i Skanderborg men det er bare for svært... Min far begyndte at drikke i februar måned. Han mistede sit job i slutningen af januar, efter at have været der i 19 år. Det væltede ham fuldstændig. Jeg har altid haft et rigtig tæt forhold til min far, og været fars pige. Det er altid ham der har trøstet mig, holdt om mig osv. Jeg har altid kunne putte hos ham hvis jeg havde brug for det, og jeg har altid elsket det. Jeg elskede når han bare holdt om mig, nussede mig og bare var der for mig uanset hvad. I starten drak han kun om aftenen. Til maden og når han sad i stuen. Nu er det jævnt over hele dagen, at han indtager alkohol. Han er ikke sådan fuld fuld, men han drikker nok i hvert fald 5-8 øl om dagen. Første gang han ændrede sig overfor mig, var i marts måned. Jeg lå hos ham i sofaen, som jeg nærmest gjorde hver eneste aften når vi så film og hyggede. Han plejer at sidde i hjørnet og jeg lægger mig med hovedet på hans skød, og så lægger han sin arm hen over mig, og nusser mig bare i håret og på ryggen, sådan rigtig rart og trygt. Jeg føler mig sådan helt lille igen, som da jeg kunne sidde på hans skød og blive holdt om. Det var virkelig rart. Han nussede mig også som han plejede i starten. Men hans hånd gled sådan om mod maven af mig, jeg tog den væk, men han gjorde det igen.... og igen... så jeg endte med at sætte mig op... Jeg sagde ej far... nej... Læg du dig nu bare ned og put igen fik jeg at vide. Det plejer jo at være rart, så det gjorde jeg. Men han gjorde det igen og begyndte at have hånden ved mine bryster og rørte der. Jeg blev sådan helt handlinslammet på en måde og gjorde ikke rigtig noget. Lod ham bare røre. Jeg endte med at falde i søvn hos ham på den måde. Da jeg vågnede gik jeg ud og kastede op. Jeg skammede mig og følte mig bare så forkert. Det har gentaget sig nogle gange efterhånden. Jeg er blevet bange for at sidde hos min far. Jeg tør ikke mere. Jeg er bange for at være for tæt på ham, for jeg ved ikke hvad han kan finde på. Sidste gang havde han en hånd mellem mine ben, bare sådan på indersiden af mine lår. Det er altid udenpå tøjet, men min krop reagerer med lyst på det og jeg synes det er så flovt og jeg skammer mig virkelig. Jeg bliver sådan helt handlingslammet på en måde. Jeg tør ikke rigtig sige noget eller gøre noget, for jeg savner også at kunne putte hos ham og bare være lille og tryg. Jeg er bange for hvad han ender med at kunne finde på, men jeg ved ikke hvordan jeg skal tale med ham om det. Jeg ved ikke om jeg overhovedet kan få ham til at lade være med at gøre det? Er det alkoholen der ændrer ham så meget? Eller hvorfor er det blevet sådan? Jeg har aldrig hadet min krop så meget som nu, jeg skammer mig virkelig meget over min krop, mine bryster... Jeg synes det er flovt. Mor dækker rigtig meget over far. At det er jo ikke så slemt med alkoholen, det skal nok blive bedre, det skal nok ændre sig, han skal bare have et arbejde igen. Hun lægger ikke mærke til hvad han gør når vi ligger i sofaen. Ofte har jeg et tæppe over mig. Men jeg er begyndt at lade være med at sætte mig hos ham. Når jeg gør, er det fordi jeg savner ham. Jeg savner virkelig min far. Undskyld mit brev er blevet så langt, håber det giver nogen som helst mening. Det er virkelig svært at forklare og jeg synes virkelig det er flovt. Jeg plejer at være en glad pige, en tryg pige. Min opvækst har altid været tryg og rar.

Spørgsmål og svar er blevet overført til vores nye brevkasse på UngBrus.dk. Se det her.

Svar: 

Kære Just a girl.

Ærgerligt, at du har stået i kø til chatten uden at komme igennem – håber du vil prøve igen. Der sidder 2 rådgivere fra BRUS hver torsdag i tidsrummet kl. 18 til 21

Hvis du går ind på BRUS’ hjemmesiden, nederst på siden ser du et kort over de midtjyske kommuner og til højre for dette kort - finder du et felt hvor der står ”find min kommune”. Klik på f.eks. Skanderborg, så får du de 2 medarbejdere frem fra BRUS i Skanderborg, både telefonnr., mailadresse og foto. Ønsker du at være anonym, skal du benytte dig af telefonnr., for har du først sendt besked fra din mailadresse., så er du ikke længere anonym.

Herligt at du fandt en vej til BRUS ved at skrive til brevkassen. Du har nemlig et yderst relevant indlæg, så godt du skriver og tak for din åbenhed - indlægget har den længde, som det skal have

Grænser overskrides:

Super relevant indlæg – fordi jeg har fornemmelse af, at du ikke er den eneste, som kender til at personlige grænser, pludselig kan blive overskredet i en kontekst, hvor man slet ikke er forberedt eller kan forestille sig, at det kunne ske – hjemme i den trygge havn. Ved at du deler dine oplevelser og erfaringer i brevkassen, er der flere, som kan få opmærksomhed på vigtigheden af at reagere og sætte grænser. Ja sætte grænser så hurtigt som muligt, når man oplever ting man ikke bryder sig om. Som du så fint beskriver, er det faktisk vanskeligt at sætte grænsen – inden grænsen er overskredet, ”for det kan da ikke passe at far …., vi plejer da at hygge og nusse på den gode måde …., jeg føler mig tryg ….. jeg kan lide …..”.

Dig:

Nu til dig personligt; Hvor er jeg ked af at høre, din far har overskredet den grænse, som enhver far bør værne om og respektere – dit intime liv. Du fortæller, han har overskredet grænserne flere gange siden marts. Forældre, som tilsidesætter deres fornemste opgave, skal vækkes; dine forældres opgave er at passe godt på dig, også når du er 17 år. Dette svigt din far er ude i, er en alvorlig sag og en glidebane – godt du er begyndt at reagere ved at flytte dig ud af sofaen og måske helt ud af stuen særligt hvis alkoholen er på.

Jeg vil tro, din fars intentioner ikke er at gøre dig fortræd, men han gør dig fortræd. Du har mærket tydelige konsekvenser at en uacceptabel adfærd ved skamfølelse, forvirring, udnyttelse af din tillid og jeres tætte bånd, fysiske reaktioner i kroppen - der taler sit klare sprog for at du skal være opmærksom. Jeg vil bede dig om at huske, at det ikke er dig som gør noget forkert – skamfølelsen vidner om, at den tanke har du lige nu. I fremtiden må du erkende, at du selv må varetage disse grænser, dine forældre ikke ser.

Hvad kan jeg gøre:

Du gør ret i at undgå, at befølingen og grænseoverskridelsen kan foregå. Ingen sofahygge med nusseri som da du var yngre, desværre. Tal med en voksen, som kan hjælpe dig. Det kan være din mor eller ven af familien. Det kan også være din far på en dag, hvor du er sikker på, at han ingen alkohol har drukket. Dog kan det være en vanskelig samtale at stå alene med, for din far vil sikkert benægte, idyllisere eller projicere over på dig, som et forsvar, for at undgå at indse, hvad han har gjort. Derfor vil jeg gerne have, at du får hjælp og støtte fra en anden voksen. BRUS i Skanderborg er bestemt også en mulighed, som du selv har tænkt på. Der kan du få hjælp, støtte og vejledning.

Alkoholen:

Du sætter spot på et vigtigt element, din fars accelererende alkoholforbrug. Du har lagt mærke til ændringen, da din far mister jobbet i januar mdr. Jeg kunne holde et længere foredrag om alkoholens virkninger og konsekvenser af et stigende alkoholbrug – vil dog nøjes med her at sætte fokus på, hvad der sker med grænser, når alkoholen går ind i kroppen hos en person. Kroppen, tanker og følelser påvirkes, sanser bliver sløvet og en kendt konsekvens er at grænser slækkes, udviskes og man kan få urealistiske opfattelse af situationer. Dette kan komme til udtryk på forskellig vis - i din fars tilfælde, er han gået langt over stregen med sine berøring af dig, når I har hygge i sofaen foran TV’et - så endnu engang, godt at du reagerer. Det er ikke alle voksne, som drikker alkohol, der vil bevæge sig ud på den glidebane med intime grænseoverskridelser, som din far desværre er kommet på. Det lyder til at din far er faldet for fristelsen med at bruge alkoholen som den umiddelbare løsning på sine problemer, at dulme tanker og følelser. Der er også gratis hjælp til din far i Rusmiddelcentret.

Til sidst – vil jeg pege på din oplevelse af at komme fra et trygt barndomshjem. Det bliver en god ballast for dig resten af livet, særligt hvis din familie får taget hånd om de problemstillinger, der i tiden bøvler hjemme hos jer. Savnet af den far du havde, før alkoholen kom ind og forstyrrede ham, dig og mor, skal du holde fast i. Den er sund.

 

Mange hilsner Lena

Spørgsmål og svar er blevet overført til vores nye brevkasse på UngBrus.dk. Se det her.

LenaBRUSs billede
Lena fra Projekt BRUS har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program