Jeg hader mig selv og det burde jeg ikke

brevkassespørgsmål

Jeg hader mig selv og det burde jeg ikke

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Hej :))jeg har bare brug for at skrive nogle ting ned da Jeg ikke føler jeg kan snakke med nogen om det hehe

jeg hader mig selv og jeg burde ikke. 

jeg får at vide jeg er en flot/nydelig fyr nogle gange, jeg ved flere piger har prøvet på mig i år, jeg ligger mærke til folk kigger på mig når jeg går på gaden, jeg får konstant at vide jeg har en fantastisk personlighed problemmet er bare det betyder ikke noget for mig... jeg ser det ikke... jeg ved ikke hvorfor De vil sige/gøre så noget.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan se et billed af mig uden at have lyst til at dø. Jeg ved ikke hvorfor når en pige ligger sig ved siden af mig når jeg ser en film og tager min arm rundt om hende at jeg tænker "jeg er så grim så det må være platonisk". Jeg ved ikke hvorfor jeg føler mig som et dum røvhul når folk bliver ved med at sige hvor sød jeg er. Alt det her irriterer mig. for jeg hader virkeligt alt om mig. Hver gang jeg ser en dreng på gaden tænker jeg gid jeg var dem, de er flottere end mig, har det nemmere end mig,  har sikkert en god personlighed og tiltrækker Piger... ved godt det ikke er en god tanke gang og den dræber mig hver gang. 

jeg tror det stammer fra folkeskolen. var I en "vennegruppe" bestående af piger. Fik flere gange om ugen at vide "navn du ligner jo en abe, nej en hund", "du er og vil altid være friend zonet", "jeg vil ikke gøre det med navn jeg vil gøre det med en pæn dreng", "din næse er så stor" eller "du er så tund det er uattraktiv spis dog noget mere eller gå til fitness"(som om jeg ikke prøver at blive Mindre tynd) . det forgik nok i 3 år og jeg tror det stadig sidder i mig... alt hvad jeg gjorde/sagde den gang blev brugt imod mig hvilket gjorde jeg blev stille og akavet.... turde ikke at gøre noget... at sige noget... hviskede kun ord. 

jeg er blevet meget mere mig selv efter at havde startet på efterskole og folk er søde her. Giver mig komplimenter. En skrev enda en sang om hvor meget de vil savne mig hvis jeg stoppede. Men en gang da jeg var fuld med nogle af dem sagde en af pigerne (hun er lesbiske) da jeg lagde mig op af hende  "ad gå væk du er så grim, nej undskyld du skal ikke få dårlig selvtillid på grund af mig du er faktisk pæn" og senere sagde en "undskyld navn men der er ikke nogle drenge der er noget hver på skolen" de to kommentare dræbte mig bare igen. Tror mit had til mig selv startede igen efter det hvilket er trist. Hjælper heler ikke min overfor-bo ligner en model og får en ny flot pige med hjem hver dag... det er dum jalousi og jeg behøver ikke engang den opmærksomhed men det påvirker mig Alligevel .

tilbage til det andet så to så små kommentarer ud af flere positive dræber mig.... det er bare trist. Det burde det ikke Gøre. Der er gået 5 måneder siden... det sgu for trist 

undskyld at i skulle høre på mig  😅😂

 

 

 

Svar: 

Kære dig, 

Tak for dit brev. Det er super godt, at du skriver herind for at få nogle ting ud. Det er en god strategi, når tankerne og følelserne fylder, og du skal bestemt ikke undskylde. Jeg kan godt forstå, at det må være hårdt at have så mange negative tanker omkring sig selv hele tiden, og at du er plaget af det. Jeg tror, at rigtig mange mennesker kan relatere til at være selvkritiske - og måske det også kommer lidt i perioder? Det er meget normalt i ens teenageår, at man er sårbar og nogle gange meget hård ved sig selv, fordi man bliver usikker og ønsker at være med og være som de andre. Vi har allesammen brug for positiv feedback og at føle, at vi er noget værd, så det er ikke mærkeligt, at det går dig sådan på.

Jeg er ked af at høre, at du har oplevet at få nedladende kommentarer af den vennegruppe, du var en del af i folkeskolen. Uanset hvor gammel man er eller hvor man er, er det rigtig vigtigt at føle sig som en del af fællesskabet og som én, der har noget til fælles med de andre og som én de andre kan lide. Det kan være så hårdt at føle sig forkert eller udenfor, og jeg forstår godt, at det har ført til de her negative tankemønstre, som du har om dig selv. Der tror jeg helt sikkert, at du har fat i noget, når du forbinder de oplevelser dengang med de følelser, som du har nu. Og det gør dig nok også mere sårbar overfor den slags kommentarer fra andre, så der skal måske ikke så meget til før, at du reagerer. Man kan meget let komme til at sidde fast i negative tankemønstre om sig selv, og der kan opstå en indre kritiker, som vil dømme og kommentere alt, hvad man gør og tænker. Man ser sig selv og sit liv gennem et filter som gør, at man ser alt det negative, hvilket fører til flere negative tanker - og på den måde bliver det en ond cirkel, som kan være svær at bryde, og det er helt vildt trist, som du også selv skriver. Det lyder til at du er indstillet på at få vendt de her tanker, så du igen kan have det godt med dig selv, og det er en start.

Du skriver, at du har fået det bedre med dig selv, da du startede på efterskolen. Jeg tænker på, om du er klar over, hvad der ændrede sig, som gjorde at det blev bedre? Måske fik du afstand fra den vennegruppe, som du ikke følte opbakning og støtte fra? Måske gav et nyt fællesskab dig en chance for at starte lidt forfra? Brug noget tid på at tænke over, hvad det var der gjorde, at det pludselig ændrede sig. Hvis du kan bruge den samme strategi igen, så er jeg sikker på, at du ikke er langt fra at tænke og føle anderledes og mere positivt omkring dig selv. Måske skal du holde lidt afstand til de mennesker, som ikke tænker over, hvad de siger - eller konfrontere dem og sætte grænser. Hvad end der virkede for dig, før de her nye kommentarer slog dig ud af kurs. Ofte er dumme og grove kommentarer fra andre et udtryk for deres egen usikkerhed, og ved at sige noget grimt om andre, får de det bedre med sig selv, fordi det flytter fokus væk fra dem selv. Det handler altså mere om dem end det handler om dig, så hvis du kan, så lad det passere og prøv ikke at overtænke det for meget. Når man har de selvkritiske briller på, så kan man slet ikke se alt, det som modbeviser det negative syn. Jeg kan læse, at der er rigtig mange som godt kan lide dig, som holder af dig, og synes at du er både flot og sød. Giv plads til de andres mening, lån deres briller og se dig selv på en anden måde. Lyt til de mennesker, som gør dig glad og stol på, at det de siger er rigtigt. Hvis du hele tiden tager små skridt i den rigtige retning, er du lige pludselig i mål og kan se flere positive sider af dig selv.

Hvis det er svært at holde fast i de positive tanker, så kan du også skrive dem ned. Skriv alt det gode, der sker. De søde kommentarer og de gode øjeblikke. Du kan gøre det som en lille øvelse hver dag i noget tid, eller måske en gang i mellem, og når den indre stemme bliver selvkritisk, så kan du læse det, du har skrevet og blive mindet om det gode og dejlige.

Husk at lige nu heldigvis ikke er resten af livet, og selvom det kan føles som om det aldrig vil ændre sig, så har du alle chancer for at nå i mål. Der er mange nye fællesskaber på vej i din fremtid, og det ville være skønt, hvis du kunne gå ind i dem med selvtillid og tro på, at du er god nok - for det er du. Jeg vil ønske dig alt det bedste herfra og håber, at du kan bruge mit svar.

Kram Ulrikke

Ulrikkes billede
Ulrikke fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program