Jeg er ofte bange

brevkassespørgsmål

Jeg er ofte bange

brevkassespørgsmål af
Jay
23 år
Oprettet 1 måned 3 uger siden

Jeg er ofte bange for at andre ikke kan lide mig. Eller at min kæreste vil slå op. Eller at jeg vil få tæsk. Eller at jeg vil blive syg. Eller at jeg vil blive gammel og ensom. Eller at jeg vil ende som hjemløs... ... Bange. Mit hoved og mine tanker finder hele tiden ting at være bange for... Alt dette gør at jeg har en kort lunte og bliver vred og små ting. Jeg er ellers en sød fyr. Kan du hjælpe?

Svar: 

Kære Jay,

Tak for spørgsmålet :)

Frygt og den tilhørende vrede er du ikke alene om. Det ved du muligvis udemærket godt - alligevel kan det være godt at blive mindet om. Mennesker, hvis tanker om dig, du kan frygte, kan gå og være mindst ligeså bange. Endda uden du har nogen chance for at se det. Selvom langt de fleste individer frygter, er vi allesammen forskellige, og derfor er der også uendeligt mange forskellige måder at forstå og handle på frygt.

Det kan værre lettere ubehageligt. Det kan være herre træls. Det kan være overvældende. Det kan være dybt frustrerende. Det kan være dominerende. Det kan skabe vrede og frustration. Det kan være bekymrende. Det kan være en mindre ubelejlighed. Det kan lede til handling og udvikling. Det kan være dejligt. Det kan være fantastisk. 

Når frygten er overvældende, kræver det kæmpe stort mod at tage hånd om sin frygt. At kæmpe frem for at flygte. Du kender måske også udtrykket "fight or flight".

Det har hjulpet mange at sætte sig ind i, hvorfor vi frygter. Det er en overlevelsesmekanisme. Tilbage i tiden har den holdt os fra at gå hen og klappe de store rovdyr, bevæge os uforsigtigt på klippeskranter, at lege med giftige slanger eller måske mere væsentlig - at blive udstødt fra flokken. Inden sikkerheden vi fandt i love og samfund, var det en dødsdom at blive frastødt. Frygt har sørget for sikkerhed. Det har holdt os vågne og varsomme særligt i relation til det ukendte. I relation til de ting vi gerne vil bevare. I relation til dem og det vi elsker. Det er en følelse der, sammen med kærlighed, har sikret vores overlevelse igennem årtusinder. Den er meget brugbar, når den ikke leder til tankemylder, angst eller selvsving.

Hvis du er helt almindelig og ser på dig selv som sød (som jeg formoder), er det ofte nemmest at flygte fra frygten. Særligt i vores generation, hvor det vælter op med indtryk som stjæler opmærksomhed. Sociale medier, den flotte person i Netto, den nyeste trend, memes og ungdomslivet. Alt sammen kan få dig til at flytte fokus. Det kan være, man sætter en film på, spiller et computerspil eller noget helt tredje, som hjælper en til at flytte sin bevidsthed fra det der egentlig er vigtigt. Det er også okay. Samtidig kan det desværre hobe sig op med frygt, hvis den ikke bliver konfronteret. Taget hånd om den. 

Før i tiden kunne man ånde lettet op, når der ikke længere var fare på fære. I dag er der for det meste ingen fare på fære. Alligevel er der "altid" noget i fremtiden, som kan få frygt til at gro i en abstrakt forstand. Forventninger og idéer til et liv stopfyldt med muligheder skaber utryghed og uvished. Når man det, man gerne vil og gør det "rigtige"? Af den grund er det nødvendigt at finde ud af, hvad der er vigtigt.

Det kan være overvældende. Man kan føle sig lamslået, blive vred eller få en kort lunte af det. Igen - det er du på ingen måde alene om. Selv hvis det foregående passer på dig, mener jeg - og SÅ mange andre, at du bør klappe dig selv på skulderen, bare for at have spurgt om hjælp. Det er et skridt i den rigtige retning. Et skridt med mod frem til handling og udvikling. Et skridt mod at gøre din frygt brugbar og frugtbar. Et skridt mod at blive fri for dens tyranni. Du tager den op, istedet for at bukke under og flytte fokus. Bravo. Helt vildt godt. 

Så vidt jeg kan forstå, fylder din frygt meget. Det kan som sagt være lamslående. Specielt, hvis man ikke har en idé om, hvordan man skal handle på de "ukendte fare", som præsenterer sig for en. En ting af gangen. Igennem livet møder vi mange svære oplevelser eller perioder, som udfordrer os. Det er der ikke så meget at gøre ved, men det handler om, at ændre den måde vi tænker om tingene på. Jeg vil råde dig til at opsøge nogen at snakke med. Enten en ven, veninde, din kæreste og måske også en psykolog? Ved at dele hvordan du har det og lukke lidt "luft ud af ballonen", vil du højst sandsynligvis opleve en lettelse og en større ro. Hos en psykolog kan du arbejde med, hvordan du kan håndtere din frygt og få redskaber til at få bugt med den.

Endnu engang tak for spørgsmålet og alt muligt held og lykke til dig

De bedste hilsner

Niko

Nikolajs billede
Niko fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program