jeg er forelsket

brevkassespørgsmål

jeg er forelsket

brevkassespørgsmål af
Stella
11 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

 Hej jeg er en pige på 11 år og er forelsket i en fra min klasse.

Problemet er bare at jeg er bange for at han ikke er forelsket i mig,for der er nemlig kun tre drenge i hvores klasse og resten er piger.

 

Svar: 

Hej med dig!

Tak, fordi du skriver, jeg er sikker på, rigtig mange kender til det, du skriver om! Det er rigtig spændende og dejligt at være forelsket, det kilder i maven og man glæder sig sådan til at se den anden person. Men det kan også nogle gange føles lidt farligt, for hvad nu hvis den anden ikke er forelsket i en? Det kan være en skræmmende tanke, for man vil helst ikke såres. Men man kan ikke selv bestemme, hvem man bliver forelsket i, og man kan heller ikke styre forelskelsen. Når man er vild med nogen, vil man så gerne finde ud af, om de mon også er vilde med en. Den letteste måde er simpelthen bare at spørge! Nogle gange kan man også prøve at vise, at man er glad for den anden. For eksempel ved at snakke mere med dem, smile mere, grine mere, måske spørge om de har lyst til at lave noget efter skole. Måske det er noget, du kunne prøve? Så kan du måske prøve at fortælle ham, hvordan du har det på et tidspunkt? 

Jeg håber, du kan bruge mit svar! Held og lykke! 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program