Jeg er bange for at have spiseforstyrrelse, men jeg kan ikke få mig selv til at spise mere

brevkassespørgsmål

Jeg er bange for at have spiseforstyrrelse, men jeg kan ikke få mig selv til at spise mere

brevkassespørgsmål af
Nikoline
14 år
Oprettet 3 uger 5 timer siden

Hej

Jeg er Nikoline på 14 år. Jeg har det ikke særlig godt med min krop. Jeg har ikke særlig store bryster eller andre former. Jeg bliver hele tiden drillet med det af mine venner.  Jeg ved de ikke mener det ondt, men jeg tager det personligt. Jeg har et BMI tal på omkring 16,5 og ved ikke så meget om det. Jeg tror at folk omkring mig ved at jeg er tynd, men jeg vil være sikker. Det betyder meget for mig at folk ved det fordi jeg er så høj og bredskuldret at jeg ser robust ud. Jeg hører hele tiden om andre(og en i min vennekreds) som er vildt tynde. Andre synes det er pænt, lige som mig, men jeg bliver bare ked af ikke også at få det at vide. Det gør jeg nogle gange, men det føles ikke som så meget. 

Min mor og far ved at jeg er for tynd fordi læger og folk fra hospitalet siger det. Jeg får det checket fordi jeg har glutenalagi og er vegetar så jeg skal have styr på mit helbred. Min far presser hele tiden på at jeg skal spise noget mere, men det giver mig kvalme ved tanken, af at tage på. Jeg bliver skræmt af de hjemmesider som siger hvor farligt det er at være for tynd, men det er ikke nok til at få mig til at tage på. Det der holder mig mest tilbage, er at være tynd er det eneste jeg rigtigt kan lide ved min krop. Ellers er jeg virkelig grim og har en alt for robust krop. Min mor siger at jeg er pæn men jeg tror ikke på hende. Den anden ting der holder mig tilbage er at jeg godt kan lide at få komplimenter på min krop. Det er de komplimenter jeg har fået som betyder mest.

Min mor siger at det at være en tynd teenager er gået i arv, men jeg synes ikke at min søster og det min mor har beskrevet er lige så tynd som mig. Jeg kan tydeligt se mine riben og jeg føler de bliver tydeligere og tydeligere. Jeg bliver mega jaloux når jeg hører hvor tynde de andre er og jeg får lyst til at tabe mig i vægt. Når jeg er sulten spiser jeg ikke altid, men venter på jeg ikke kan mærke det mere, så føler jeg mig mæt. Efter det kan et æble mætte mig i flere timer. Jeg elsker at snackspise og jeg får at vide af andre at jeg spiser meget. Nogle gange er jeg blevet svimmel og det har flimret for mig og mine øjne i op til 20 minutter. Derefter har jeg fået hovedpine og fik det meget dårligt i maven. Jeg ved ikke hvad det er kommet af, og om det har noget med det her at gøre. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved situationen. Kan i hjælpe mig?

Kh Nikoline

Svar: 

Hej Nikoline

Det lyder som om, du står i en rigtigt svær situation, og jeg synes, at det er rigtigt sejt, at du har lyst til at dele det med mig. Jeg synes også, at det er rigtigt sejt, at du tør bede om hjælp. Og jeg vil gerne gøre mit allerbedste for at hjælpe dig så meget og så godt, som jeg kan i det her skriv.

Du skriver, at du er meget tynd med en BMI på 16,5, og at du bliver drillet, fordi du ikke har nogen former. Du skriver samtidig, at det betyder meget for dig, at folk omkring dig ved, at du er tynd. Du skriver også, at du godt kan lide at få komplimenter på din krop, men at de komplimenter, du så får, ikke føles som særligt meget. Du skriver også, at du bliver ked af det, når du ikke får komplimenter omkring, at du er tynd.

Først og fremmest lyder det som om, at du er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, som du også selv skriver, at du er bange for at have. Jeg er rigtigt glad for at høre, at det allerede er noget, du har overvejet, kan være tilfældet. En spiseforstyrrelse er nemlig ikke kun karakteriseret af, at man har et anstrengt forhold til mad, hvor man enten ikke spiser nok eller kommer til at spise for meget. Den er også karakteriseret af, at man går rundt med en masse tanker om, hvordan man ser ud - og ofte, at man ser helt forkert ud. Ud fra din beskrivelse i dit spørgsmål lader det til, at du ikke får spist nok og vejer for lidt, og at du ikke synes, du ser godt nok ud i forhold til andre.

Du skriver, at det eneste, du kan lide ved din krop, er, at du er tynd. Du skriver også, at du bliver jaloux på, hvor tynde andre fortæller, de er, og at du ofte får lyst til at tabe dig endnu mere, når du hører om det. Selvom du ikke skriver det direkte, så virker det som om, at det her med at være tynd er blevet til en måde, hvorpå du måske føler, at du kan sammenligne dig med andre. Det lyder som om, at du måske føler, at du ikke er på samme niveau som dine veninder eller andre, du kender, på nogle andre områder af dit udseende, men at du ved at være tynd måske kan være mere lige som dem – og måske endda være den bedste ved at være den tyndeste af jer.

Nogle gange kan man også blive enormt opsat på at være tynd, fordi man ser eller hører om, at det er det, andre stræber efter. Man hører meget ofte, at særligt unge piger er trætte af en ”delle på maven” eller ”inderlår der klasker mod hinanden”. Det kan gøre, at det faktisk også kan føles enormt rart at være meget tynd, fordi man kan have en forestilling om, at andre så må se lidt op til en. Det kan også være, at man har en forestilling om, at andre nok ville ønske, at de så mere ud som en selv. Eller at de er jaloux på den mængde selvdisciplin, som det faktisk kræver at lade være med at spise i mange timer ad gangen. Forskellen her er dog, at man kan være blevet så opsat på at være tynd, at man tager det til ekstremerne.

Problemet er også, at der faktisk ikke er særligt mange, der ønsker at se ud, som om de er alt for tynde. Rent biologisk er mennesket ”programmeret” til at være tiltrukket af de kroppe, som ser sunde ud. For kvinders vedkommende handler det om, at finde en mand, som er i god fysisk form, fordi han i tidernes morgen ville være i stand til at jage vildt og beskytte familien. For mænds vedkommende handler det om at finde en kvinde, som har nok fedt på kroppen til at kunne bære børn, føde børn og forsørge børn. Det betyder altså, at man hverken skal være for tyk eller for tynd.

Det lyder som om, at du egentlig godt er klar over, at det ikke er holdbart at have en BMI på 16,5. Ens BMI skal helst ligge over 18,5, og faktisk også gerne lidt over dette, så man ligger nogenlunde stabilt i normalområdet 18,5-25. En BMI på 16,5 indikerer derfor ekstrem undervægt. Du beskriver også, at du har oplevet nogle fysiske symptomer som svimmelhed og flimren for øjnene. Det er nogle symptomer, som er meget almindelige for personer, der er undervægtige, og/eller som ikke får nok at spise i løbet af en dag. Man kan også opleve træthed, at blive oftere syg af forkølelser eller lignende eller at miste sin menstruation, hvis man har fået den. Når man ikke får særligt meget at spise i løbet af en dag igennem en længere periode, vil ens mave også trække sig sammen, og man kan derfor føle sig meget mæt, selvom man ikke har spist særligt meget. 

Du skriver, at de hjemmesider, som fortæller om, hvor farligt det er at være meget tynd, skræmmer dig, men at det alligevel ikke er nok til, at du får lyst til at tage på. Det kan jeg faktisk godt forstå. Når man står i en situation, hvor det eneste, man egentlig kan lide ved sig selv, er, hvor tynd man er eller kan blive, så kan man blive immun overfor sådan nogle skræmmebilleder. Man kan også have tanker om, at man slet ikke selv ser sådan ud (endnu), og at man ikke er ligesom dem på billederne, og at man har helt styr på det. Men problemet er, at man simpelthen ikke selv har evnen til at se, hvor ekstremt tynd man allerede er blevet. Man har ofte et mega forvrænget selvbillede, og det betyder, at man faktisk ikke kan stole på det, man selv ser i sit spejlbillede. Og samtidig tror man ofte heller ikke på andre, når de fortæller en, at man rent faktisk er meget tynd eller smuk, som man ser ud.

Hvis det er sådan, du har det, så kan jeg virkeligt godt forstå, at du har det svært og er meget i tvivl om, hvad du skal gøre. Jeg håber, at du har lyst til at dele de samme tanker, som du har delt med mig i dit spørgsmål, med en veninde, dine forældre, en anden fortrolig voksen, eller din læge, så du kan få hjælp fra nogle omkring dig, som kan støtte dig i det. Det er ofte nogle rigtigt svære tanker at have, og det er også nogle tanker, som ofte kan være svære selv at gøre noget ved. Du er hverken mærkelig eller dum, fordi du har sådan nogle tanker, selvom de kan være rigtigt svære at forstå for andre, som ikke selv har oplevet at have dem. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvis du har lyst til at chatte med en rådgiver omkring din situation.

Jeg håber, at jeg i mit skriv har formået at spore mig ind på nogle af de tanker, du går med. Jeg håber også, at du kan bruge mit skriv, og at de får sat nogle tanker i gang hos dig, selvom jeg ikke kan hjælpe dig med nogen konkret løsning. Jeg vil afslutningsvis gerne ønske dig alt det bedste fremadrettet

De bedste hilsner,
Marie

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program