:-((((

brevkassespørgsmål

:-((((

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej. Jeg er altså ikke helt percfekt til det med og stave osv. Så undskyld for de stavefejl der er i brevet. For 1 år siden blev min mor og far skilt. Jeg fortæller det hele fra start. En nat for 1 år siden havde min mor og far et voldsomt skænderi. Jeg kan huske de råbte og skreg af hinanden. Jeg kan huske jeg gik ind i stuen også min mor og far råbte og skreg af hinanden og kan huske jeg blev så bange at jeg bare løb væk jeg løb så stærkt mine ben kunne bære mig. Jeg tog hjem til min moster og fortalte hende det hele. Jeg fik så snakket igennem med min moster og sov hos hende til dagen efter. Jeg kan så huske min moster kom ind til mig om morgen og kiggede på mig og sagde hun skulle fortælle mig noget der ikke var rart. Også fortalte hun min far havde ringet og sagt min mor var gået. Min mor har åbenbart haft en skjult kæreste. :( Og siden er det gået ned af bakke. Min mor og hendes nye kæreste er flytte til USA og bor der nu. :( Min mor har fået et barn med sin nye kæreste og har lige som startede en ny familie. Jeg bor hos min far i København og det går jo også godt. Det er bare min mor har meldt ud til min far og mig hun vil vidre med sit liv og derfor ikke kan se mig mere. :( Jeg er så knust. Jeg savner min mor så ubskriveligt meget. Her for 1 måned siden skrev jeg til min mor over sms og spurgte om jeg snart kunne se hende igen også svarede min mor jeg måtte forstå jeg ikke var en del af hendes liv mere og skrev bagefter du skal aldrig kontakte mig igen. Synes det er så hårdt. Jeg savner min mor og hun er væk fra mig nu og vil ikke se mig mere. Min far prøver og hjælpe mig. Men mangler mere hjælp. Har I nogen råd?

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, du er rigtig ked af det, og det er rigtig godt, at du skriver herind for at snakke om det.

Det må virkelig have været hårdt for dig, først at se din forældre skændes på den måde, og så bagefter få at vide, at dine forældre skal skilles - og derefter at din mor rejser og siger til dig, at hun ikke vil se dig mere. 
Jeg kan godt forstå, at du savner din mor rigtig meget, og at du er rigtig ked af, at hun ikke vil se dig, og at hun nu bare er helt ude af dit liv.

Det er rigtig godt at høre, at det går fint med at bo hos din far, og at han også prøver at hjælpe dig. Det er rigtig vigtigt, at du har en at snakke med, når du bliver ked af det, og det lyder det til, at du godt kan med din far, og det er rigtig godt. Det er sikkert også rigtig svært for din far, og han savner sikkert også din mor engang imellem, og er sikkert også rigtig ked af det på dine vegne, at hun ikke vil se dig.
Det lyder til, at du har et rigtig godt forhold til din moster (det var en rigtig god ide at løbe hjem til hende og snakke med hende og sove der, den dag dine forældre skændes), så hvis du stadig ser hende, kan du måske også snakke med hende nogle gange, når du bliver ked af det.
I din alder, når man er ung, kan der måske tit komme nogle ting, som man har brug for at snakke med en voksen om, og som man måske synes er lidt mærkeligt at skulle snakke med sin far om. Hvis sådan nogle situationer opstår, synes jeg det vil være en rigtig god ide, hvis du snakker med din moster. Hun ved nok godt, at du savner din mor, så hun vil sikkert gerne hjælpe dig og snakke med dig, når du har brug for det.

Med hensyn til din mor er det godt nok en svær situation du står i. Du vil jo gerne se hende og snakke med hende, og ihvertfald bare have lidt kontakt med hende. Og hun virker til at have startet et helt nyt liv i et helt andet land med en anden mand og et nyt barn. Jeg synes, det er rigtig godt, at du har skrevet til hende og fortalt hende, at du gerne vil se hende. Selvom hun skrev, at du ikke skal kontakte hende igen, så synes jeg du skal sætte dig ned en dag og give dig god tid til at skrive et langt brev til hende. I brevet kan du skrive alt ned om, hvordan du har det - hvor meget du savner hende i dit liv, og hvor hårdt du synes det er, at hun ikke længere er en del af dit liv, og at du er rigtig ked af, at hun ikke vil se dig. Og fortæl hende, at du rigtig gerne vil blive ved med at se hende nogle gange, fordi du savner hende så meget. Så kan din far hjælpe dig med at sende det til hende (eller måske maile det til hende, hvis I ikke har hendes adresse). Der er selvfølgelig en chance for, at hun ikke svarer dig, hvis hun stadig er fast besluttet på, at hun ikke har lyst til at snakke med dig. Men det kan også være, at når hun læser, hvor ked af det du faktisk er, at hun så måske gerne vil have lidt kontakt med dig - måske bare sende breve eller et eller andet.
Det kunne ihvertfald være noget du kunne prøve.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke.

Mange hilsner fra Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program