VIL ikke og kan ikke spise

brevkassespørgsmål

VIL ikke og kan ikke spise

brevkassespørgsmål af
Anonym
10 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Hej jeg er 10 år gammel. Lige her for tiden vil jeg seriøst ikke spise noget som lest hver gang at vi spiser aftensmad i huste kaster jeg altid op efter fordi at de tvinger mig til

spise op. Jeg er bange for at der er noget galt med mig er der det? Jeg blive meget MEGET tit vred over ting der slet ikke eksistere

Engang stjal jeg fordi at jeg var så ullykelig jeg har engang snakket med en akt lærer 

om det men så flyttede hun og jeg har ikke snakket med andre siden om det men hun sagde at hun troede at jeg havde en meget slem deprision tror i at det kunne være det tror i at jeg har en deprision? Det håber jeg virkelig ikke.

Svar: 

Kære du.

Det lyder som om, at du går rundt med rigtig mange tanker. Det kan være rigtig hårdt at gå med selv, så det er rigtig godt, at du har skrevet herind. Det er også rigtig godt, at du har taget kontakt til din AKT lærer, og snakket med hende omkring det hele. Jeg vil lige prøve at svare på de ting, du skriver, en af gangen. 

Du skriver, at du ikke vil spise noget, og at du kaster op, når du har spist aftensmad. Det lyder som om, at det ikke kun er ved aftensmaden, men at du generelt ikke rigtig har lyst til at spise? Er det rigtigt? Jeg kan godt forstå, at du tænker, om der er noget galt med dig, når du ikke har lyst til at spise. Jeg kan desværre ikke svare på, om der er noget galt med dig - men du kan lige høre lidt om, hvad jeg tænker om det, du skriver. Der kan være mange grunde til, at man ikke har lyst til at spise - for nogen er det blot en kort periode, hvor man ikke spiser så meget, og for andre kan det vare over en længere periode. Da du skriver, at det er lige for tiden, at du har det sådan, lyder det ikke til, at det er et generelt problem. Men jeg tænker, at det er rigtig godt for dig at være opmærksom på, om det fortsætter. Måske har dine forældre set, at du ikke spiser så meget, som du plejer? Og derfor kan det være, at de er lidt bekymrede og måske derfor gerne vil have, at du spiser op? Nogen gange hvis man har det dårligt - kan der ses ændringer i f.eks. ens mad- og sovevaner. At man spiser markant mere eller mindre, eller sover meget lidt eller meget. Derfor tænker jeg, om det måske kan hænge sammen med, at du har mange tanker og har det lidt svært lige nu? 

Du fortæller, at du har været så ulykkelig, at du engang har stjålet noget. Nogen gange reagerer man ved at gøre noget, man måske ikke ellers ville have gjort, hvis man er rigtig ked af det. Det kan også være derfor, at du oplever, at du bliver meget vred over ting, som slet ikke eksisterer. Jeg kan desværre ikke sige, om du har en depression eller ej. Det er helt almindeligt, at man har perioder, hvor man er mere ked af det end normalt. Det behøver ikke betyde, at man har en depression. Men når din AKT lærer fortæller, at hun tror, at du har en depression, kan jeg godt forstå, at det for dig til at tænke på, om du mon har det. Uanset om du har en depression eller ej, vil det være rigtig godt at snakke med nogen om det. Måske dine forældre? Eller din venindes mor? Eller en anden lærer, du har tillid til, ligesom din AKT lærer? Så kan I sammen finde ud af, om det er noget, der hurtigt går over igen, eller om det er noget, hvor der skal sættes lidt mere hjælp ind. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen.

De bedste hilsener,
Pernille 

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program