Uff!!

brevkassespørgsmål

Uff!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej, jeg er en 14 årig pige, som har skåret i sig selv i ca, et år. jeg kan virkelig ikke holde op, jeg føler jeg render ind i problemer ret tit, men det hele er sådan startet fordi jeg blev smidt ud hjemmefra, jeg skar i mig selv lidt før det. men så begyndte min bedste veninde true med vores venskab. jeg holder det hemmeligt nu. og kun får jeg virkelig stoler på ved det, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. jeg var holdt op i en måned, men da jeg fik problemer med kæresten gik det galt igen. jeg er okay tit oppe at skændes med min far, hvilket giver mig dårlig selvtillid, ved bare ikke helt hvorfor. men håber i kan hjælpe mig

Svar: 

Hej med dig..

Hvor er det godt du skriver herind og jeg kan godt forstå at du ikke helt kan få det til at passe sammen, det her med hvorfor det er så svært at stoppe med at skærer i dig selv.

Når man skærer i sig selv, så er det fordi der er noget andet der gør en ked af det, bange eller måske usikker. Du fortæller også at du skærer i dig selv, når du render ind i problemer. Det kan være med en kæreste, i skolen eller med din far.

Den smerte du kan mærke ved at skærer i sig selv, kan måske få dig til at glemme det andet problem, eller det andet som er lidt svært at overskue. Det vil sige at kniven bliver på en måde løsningen for dig.

Men som du måske har oplevet, så løser det faktisk ingenting. Faktisk så kan det hele blive lidt sværere på den måde. Så derfor er det også godt at du spørger om hjælp, og jeg har faktisk et forslag til hvad du kan gøre nu.

Det første jeg synes du skal prøve, er at finde en anden måde at hjælpe dig selv på, når du næste gang kan mærke at noget er svært. Den bedste måde at hjælpe sig selv på, er at få snakket om det som er svært med en anden person og helst en voksen. På den måde får du tingene ud af kroppen, men på den her måde virker det bare bedre end at skærer sig. Den voksen du snakker med, kan så spørge dig om forskellige ting og den snak kan faktisk ende med at du finder en løsning på det som er svært.

Så i stedet for at skære i dig selv og ikke få løst det som faktisk var svært. Så kan du nu få følelserne ud af kroppen og få løst problemet samtidig. For eksempåel det med din kæreste. Det som gjorde dig ked af det, kunne du have snakket med en voksen om i stedet for. Du kunne have fået lov til at være ked af det og have fået hjælp til at komme videre.

Jeg ved godt at det kan lyde meget nemt, men at det kan være svært bare lige at snakke med en. Men du kan jo øve dig stille og roligt og på den måde kan du blive bedre og bedre og til sidst er du rigtig god til det.

Når du bliver god til det, så tror jeg ikke du behøver kniven længere, fordi så har du fundet en anden måde som faktisk gør dig glad.

Den voksne du kan bruge, kan være en som du har det godt med. Prøv at tænk over hvem det kunne være...måske din venindes mor, en god lærer, en fra din familie. Hvis du synes det er svært lige at finde en, så synes jeg du skal komme ind i chatten her i Cyberhus, så kan du chatte anonymt med en voksen og den voksne kan hjælpe dig med at finde ud af hv em det kunne være..

Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program