Tror snart jeg ryger ned i et sort hul.

brevkassespørgsmål

Tror snart jeg ryger ned i et sort hul.

Kære Cyberhus, jeg er bange for at jeg snart ryger ned i et sort hul. For lidt over et år siden skiftede jeg skole. Og jeg fik det rigtig godt igen, på den nye skole. Men efter sommerferien, er alt bare gået ned af bakke, for mig og folk omkring mig. Jeg har givet helt op i skolen, jeg er begyndt at blive vildt hurtigt sur og irreteret på min veninde(hun er en der godt kan finde på at lyve meget. Både om at derr er ting hun ikke har gjort og også med at hun kan og har prøvet eller kender nogle som har prøvet alt.) Min storesøster er lige flyttet hjemmefra, og det har været meget hårdt for min mor, da hun står i kæmpe penge krigse, vi har rent farktisk ikke råd til at bo der hvor vi bor, og kan ikke altid finde penge til mad. Mine veninder er flyttet fra skolen, og så hende min veninde jeg hurtigt kan blive sur på, er begyndt at hænge ud med de to andre piger i klassen, i frikvarterene, og ingen af dem har overvejet og spørge om jeg vil med dem hjem(jeg bliver tit ovre i klassen, vi er kun fire piger. Selvom jeg tit er i klasssen, vil jeg da godt have muligheden for at være en del af noget sammen med de andre piger.) Jeg er også begyndt at sakke meget bagud i skolen, fordi at jeg ikke forstår tingene og spørger ALDRIG om hjælp, og modtager heller ikke hjælp(min mor siger at jeg simpelthen bare må tage mig sammen og så spørge om hjælp. Men hun forstår ikke at det er så jeg bliver helt ked af det bare af tanken om hjælp af andre. Jeg blev mobbet på min gamle skole både af elever og lære, og derfor har jeg ikke lyst til at spørge om hjælp)

Jeg har skrevet her ind før, om selvmordstanker og cutting. Min mor ved godt nu at jeg har gjordt og haft det sådan, ved hjælp af jer, så mange tak for det. Hun satte en held masse ting igang for at få hjælp til mig, men det er som om hun ikke engang tænker på det mere. Og jeg synes bare det hele er svært efterhånden og det letteste for mig er lige nu døden synes jeg. Men jeg ved godt at det ikke er den smarteste udvej, og det er derfor jeg skriver ind til jer.

Jeg har prøvet at tale med min mor lidt om hvordan jeg har det, men det er som om hun slet ikke intressere sig, og det plejer slet ikke at være som min mor. Hun er også begyndt at snakke med en mand/fyr gammel kæreste igen, det har jeg også skrevet ind om. Hun er begyndt at drikke helt vildt meget igen, og jeg tror det er derfor jeg ikke rigtig kan komme igennem til hende.

Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig. Undskyld at det er lidt kludret forklaret og hvis der er stavefejl i, håberr i kan forstå mine problemer.

Svar:

Kære du.

Det er godt gået, at du skriver herind, for at få råd til hvad du kan gøre, for ikke at ryge ned i et sort hul. Det viser, at du er en pige, som er klar til at gøre noget for at få det bedre - og det er i sig selv meget stærkt gjort. Det er også dejligt at høre, at du har kunne bruge de tidligere svar, som du har fået her i Cyberhus. Jeg vil gøre mit til, at du også denne gang får et svar som du kan bruge til at komme godt videre i dit liv.

Du skriver, at du er skiftet skole og at du inden sommerferien havde det godt på din nye skole, men at det er gået ned at bakke efterfølgende. Måske kan du stille dig selv spørgsmålet om, hvorfor du havde det bedre før sommerferien end efter sommerferien? Hvad er det, som gør at du har givet helt op i forhold til skolen? Er det dit forhold til din veninde, som har gjort dit skoleliv surt, er det det at du har svært ved at spørge om hjælp, er det frygten for at blive mobbet, noget helt andet eller alle dele?

For bedst muligt at kunne besvare dit spørgsmål prøver jeg at dele det lidt op i emner:

1) I forhold til din veninde, som du fortæller er begyndt at lyve og som du nemt bliver irriteret på - så tænker jeg, at du eventuelt kan prøve at være mere sammen med de andre piger i din klasse. Jeg kan godt se, at det er svært, når de ikke spørger om du vil med dem hjem efter skole, men når du skriver, at du hænger ud sammen med 2 af pigerne i frikvartererne - så virker det til, at de gerne vil være sammen med dig. Måske de bare ikke har tænkt over, at spørge dig om du også vil være sammen med dem efter skole? Hvis du har mod på det, synes jeg du skal prøve, at nærme dig pigerne fra din klasse, så det bliver nemmere at være sammen med dem efter skole. Det kan du fx gøre ved at spørge, hvad de godt kan lide og interesserer sig for. Du kan også spørge om de vil med i biografen, på cafétur mv. På den måde kan det være, at det bliver nemmere for dig at komme til at snakke med flere fra din klasse. Det kan være en måde, at begynde at få det bedre på igen. Husk på, at det kan tage tid at komme blive nære veninder, men spørgsmålet er om du har noget at miste?

2) Jeg synes det er trist at høre, at du er blevet mobbet på din gamle skole af både lærere og elever. Det sker desværre, men det er helt skørt at lærere kan være med til at mobbe elever, og det burde ikke ske. Derfor tror jeg, at det er godt for dig, at du er skiftet skole. Det sker forhåbentlig ikke igen, at du bliver mobbet af lærere, for det sker forhåbentlig kun sjældent. Derfor synes jeg ikke du skal være nervøs for at spørge dine lærere om hjælp. Det er skolelærernes job at hjælpe eleverne, så de kan blive bedre til de enkelte fag - så hvis du begynder at tænke på, at det er deres job og at de skal hjælpe dig - kan det måske gøre det nemmere for dig?

3) Det lyder til, at det er svært for dig at bo hjemme for tiden. Det må ikke være rart, at du ved at din mor har svært ved at betale jeres husleje og næsten heller ikke har råd til mad. Selvom du garanteret bekymrer dig rigtig meget om det, så se om du kan glemme det lidt. Det er din mor der er den voksne og derfor er det hende der skal finde ud af alle de praktiske ting om, hvordan I betaler husleje og får mad på bordet. Så hvis du kan - så husk på at du kun er barn og ikke kan gøre noget ved det alligevel. Hvis du ikke kan glemme det og bliver ved at bekymre dig, så se om du kan finde en voksen som du stoler på. Det kan være et familiemedlem eller en af de lærere, som du har det bedst med. Hvis du har brug for det, vil du kunne snakke med denne voksne om det - og de vil kunne hjælpe dig videre med, hvad du kan gøre. Du er også meget velkommen til at skrive med en voksen herfra Cyberhus' chatrådgivning, du finder 1-1 chatten her.

Du kan også bruge chatten til at skrive med eller fortælle en voksen om dine bekymringer omkring din mors drikkeri. Her sidder søde voksne, som gerne vil lytte og hjælpe dig - uanset hvilket emne du gerne vil skrive om. Det kan nogle gange være lidt nemmere at skrive mere dybdegående i vores chat. Hvis ikke du ved det - så findes der også noget som hedder TUBA. TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge fra 14 år og opefter, som er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer. TUBA findes mange steder i landet og du kan læse mere om TUBA på deres hjemmeside.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at komme godt videre i dit liv - du virker som en stærk pige, der selv er klar til at gøre meget for at få det godt igen.

De bedste hilsner Signe.