Til alle der kæmper

brevkassespørgsmål

Til alle der kæmper

brevkassespørgsmål af
Vil gerne være privat
10 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej alle jeg har forældre der i fængsle jeg bor på et opholdsted jeg ser dem i fængsle ned overvågning. Jeg været på opholdstedet i ferien som enste barn med besøg fra storebrødre der voksne og jeg syntes det været øv for føler mig anderledes jeg været sur og kaste ting og råbt og skriger i vrede de 2 voksne der været her bliv ikke sur og det mærkeligt de holdt mig talt. Til mig kramme mig hvorfor bliver jeg så vred og ked af det det føles som Et udbrud en storm jeg ikke kan styre jeg trives her men mine anfald styre mig hvorfor det

Svar: 

Kære dig,

Jeg kan godt forstå du undrer dig over de udbrud du får og at det gør dig ked af det. Du forstår ikke hvorfor du bliver så vred og ked af det, men jeg kan fortælle dig at det er helt naturligt at reagere sådan når man er væk fra sine forældre som du er. Jeg tænker du har et stort savn til din mor og far, og det kan være rigtig svært at være i. Det er ikke altid at man ved, hvorfor man bliver så vred eller ked af det, men det er vigtigt at du ved det er helt okay. Jeg er rigtig glad for at høre at du ellers trives på opholdsstedet og at de voksne der tager sig godt af dig og krammer dig selvom du er vred. Det er også helt naturligt at du især reagerer som du gør når har været eneste barn på opholdstedet i ferien. Så kan man godt komme til at føle sig anderledes nu, hvor alle andre tager afsted i ferien. Følelsen af at føle sig anderledes er ikke rar.

Du er igennem en svær tid og det er vigtigt at du bruger de voksne du har omkring dig. Har du snakket med dem om, hvordan du har det? At de her udbrud gør dig ked af det og at det er svært at forstå, hvorfor det sker? Jeg synes det er så fint du skriver hertil når du har det svært, men jeg tænker også at det kunne være en god hjælp til dig, hvis du snakkede med de voksne omkring dig. Det er svært at være dig lige nu og det kan være en lettelse af få sagt det højt til nogle, som man ved kan støtte en. Jeg tænker også på, hvordan dit forhold er til dine brødre - kan I mon snakke om det at Jeres forældre er i fængsel? Jeg synes det lyder dejligt at dine brødre kommer og besøger dig. Prøv om du kan snakke med dem også når de er hos dig. Jo flere du har omkring dig til at støtte dig, jo bedre. Det kan tage tid før du ikke længere oplever disse udbrud, men med tiden og med den rette støtte, vil du kunne finde mere ro og opleve færre udbrud. Der er intet galt med dig - husk på det når det sker og du bliver ked af at det sker. Det er blot en reaktion på noget, som er rigtig svært.

Jeg håber du fortsat vil blive krammet en masse på opholdstedet og at du kan få snakket med de voksne om de ting, som du undrer dig over eller har svært ved.

Jeg sender dig alle de bedste tanker herfra! Og husk du altid er velkommen her eller i vores chat, hvor vi gerne vil hjælpe dig.

 

Bedste hilsener

Charlotte

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program