Tak for alt!

brevkassespørgsmål

Tak for alt!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus, jeg benytter jeres brevkasse rigtig tit. Jeg har spurgt tit om nogle ting som jeg ville have svar på osv. Nu er jeg endelig kommet videre hvor kommunen muligvis vil søge en lejlighed til mig, hvor jeg så stadigvæk vil have kontakt til min familie, det hele bliver nok bedre mest pågrund af jer da jeg fulgte jeres råd og gjorde noget ved det. Dog har jeg stadig et spørgsmål. Hvad skal der til for at jeg får min mor på rette køl, hun er helt nede og hun tager meget medicin hun er hele tiden dårligt og det har vææret sådan på det sidste?? (hun er psykisk syg).

Svar: 

Kære Dig,

Først vil jeg lige sige mange tak for din ros til vores brevkasse. Vi er meget glade for at du bruger brevkassen, og for at du kan bruge vores råd!

Det lyder virkelig til at du har gjort noget ved din situation, og hvor er det dejligt at høre at du forhåbentlig får din egen lejlighed, hvor du samtidig kan have kontakt med din familie. 

Dit spørgsmål om hvad der skal til for at få din mor på rette køl igen, er desværre ikke så let at svare på. Det at hun er psykisk syg, og tager meget medicin, er ikke noget du kan gøre noget ved. Det er så stort et ansvar, at det er en voksen der skal tage sig af det! Kan du evt. prøve at snakke med din sagsbehandler om det? Måske ved hun mere om din mors sygdom og behandling. Det kan også være der skal en læge til at undersøge om hun får den rigtige behandling og medicin, så kan sagsbehandleren måske hjælpe med at lave en aftale med din mors læge?

Jeg kan godt forstå at det er rigtig hårdt at se sin mor have det så dårligt, og at du er bekymret og gerne vil gøre noget. Men psykisk sygdom er ikke noget man bare lige får på rette køl - det er noget du skal have hjælp til af en voksen.

Hvis du har flere spørgsmål må du endelig skrive til os igen.

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program