Selvmordstanker.

brevkassespørgsmål

Selvmordstanker.

Hej Cyberhus. Jeg har det rigtig dårligt det vil sige jeg har selvmordstanker. Jeg har haft takerne i et 1 år. Det hele starte da mine forældre blev skilt - og jeg blir mobbet. Mobbeningen er der stadig - og det pårvirker mig rigtig meget - har helst ikke lyst til at uddybe mobbening. Men tilbage til mit problem som er at jeg har selvmordstanker - jeg har den følelse af jeg det er min skyld jeg har det sådan - og det bare vil være bedere hvis jeg død... Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre - Min Mor ved godt jeg har det sådan her - og går til psygolog nu - men har rigtig svært ved at være ærlig over for min psygolog . ( Vil så gerne fortælle min psygolog hvordan jeg har det ) Det er bare så svært.... Jeg tro bare det vil være bedst hvis jeg begå selvmord snart - ingen vil savne mig alligvel. Jeg har det så dårligt! Jeg ved ikke hvem jeg er mere - spiser ikke mere - og er træt hele tiden - det er virkelig ubehegeligt. Jeg håber i læser det her og svare mig hurtig's mugligt - Ps har i nogen råd til hvordan jeg kan snakke med min psygolog om det her??? Håber i forstår hvad jeg har skrevet - Knus mig.

Svar:

Kære du

Det kan være rigtig hårdt at ens forældre bliver skilt, og at samtidig kæmpe med mobning kan jeg godt forstå er rigtig hårdt for dig. Det lyder lidt som om, at du føler at du har mistet dig selv, og jeg kan godt forstå det er ubehageligt at gå og have det sådan.

Det lyder til at skilsmissen og mobningen har givet dig selvmordstanker – og jeg synes bare det er rigtig godt at du skriver herind om det, at du har fortalt din mor omkring det og også at du går til psykolog med det. Du skriver at ingen vil savne dig alligevel, hvis du ikke var her – men jeg tror at dine forældre ville have det rigtig forfærdeligt hvis du tog dit eget liv og at de ville savne dig rigtig rigtig meget! Jeg tror også en del af dig gerne vil leve – for det lyder til at du stadig kæmper for at få det bedre – og det synes jeg er så godt! At man kan blive rigtig ked af nogen ting der sker – fx mobning og skilsmisse, kan man nemlig godt få bearbejdet, så man kan blive glad igen. Du spørger til råd til hvordan du kan snakke med din psykolog om det, og sådan et råd vil jeg meget gerne give dig:

Det kan godt være svært helt at få åbnet op for psykologen, og man skal jo lige lære ham/ hende at kende osv. Jeg synes det er godt at du gerne vil fortælle psykologen hvordan du har det, fordi for at psykologen bedst kan hjælpe en, er det vigtigt at man har fortalt helt hvordan man har det. Mit råd vil være at skrive dine følelser ned i et brev til psykologen en dag du har rigtig god tid til at få skrevet dine følelser og tanker ned. På den måde kan du give psykologen brevet, og du er sikker på at du får fortalt alle de vigtige ting uden at glemme nogle ting, fordi det er svært at få sagt. Du kan også selv vælge om du vil give brevet til psykologen, så psykologen læser brevet mens du er der, eller du kan også vælge at give brevet til psykologen lige inden du går, så psykologen kan læse det inden I ses næste gang.

Jeg håber du vil prøve at skrive brevet til psykologen og fortsætte med at kæmpe videre for at få glæden og livslysten tilbage. Fylder selvmordstankerne meget en dag, synes jeg du skal ringe til Livslinien på 70 201 201. De har åbent hver dag fra 11-23 og vil meget gerne tale om dine tanker og følelser med dig – og du er selvfølgelig helt anonym!

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål