når det hele pludselig falder sammen

brevkassespørgsmål

når det hele pludselig falder sammen

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hey. Jeg er en pige på 19 år, som bor alene.... jeg føler mig tit ensom. min mor og far blev skilt for nogle år siden, men jeg er ikke helt kommet over det. jeg ved godt, at de ikke passer sammen mere, men når jeg tænker tilbage, føler jeg mig svigtet. min mor tog min lillebror og jeg forgivet, hun havde været min far utro, og tog over til ham "den nye", for at bo hos ham. min far lod alt hans vrede gå udover mig dengang, men nu er vores forhold blevet bedre... men min mor og hendes kæreste er flyttet ind i vores familie hus, og jeg føler mig ikke velkommen.. jeg har altid følt, at jeg betød mindre og mindre... og nu hvor jeg er flyttet, for at komme væk fra ham og hende er det blevet værre. min mors kæreste kan ikke lide mig, og snakker ikke til mig. han har et godt forhold til min bror, men med mig er det noget andet.. min mor siger tit, når jeg har spurgt hende, om hun ikke kunne komme, fordi jeg følte mig ensom, at jeg ikke var hendes veninde og at hun har et liv derhjemme. det såre mig... som om, man egentlig ikke betyder så meget. jeg har tit haft problemer med mig selv, angående selvtillid og selvværd. jeg føler ikke jeg er god nok. jeg har tidligere haft problemer med drenge, hvor de tilsidst undgik mig og behandlede mig dårligt, som om, at alt jeg gjorde var forkert. mine veninder siger, at det er dem og ikke mig, men efterhånden som tiden går, kan jeg ikke lade være med at tage det til mig. måske er det fordi, jeg prøver at være perfekt. jeg har været sammen med en dreng i næsten 2 år. han slog op for nogle dage siden, og jeg er helt ødelagt. han siger, at han ikke kan give det en chance mere, og lysten til at prøve er væk. det hele startede nok, da han rejste til århus. afstanden var stor og han skulle starte på sin uddannelse. hans hverdag gik ud på arbejde og venner. og så han endelig kontaktede mig var det kl. 11 om aftenen eller senere. vi misforstod tit hinanden, og det blev værre og værre. han har tit sagt, at han ville give det en chance, men hver gang han sagde det, kom følelsen op igen, at jeg ikke var god nok. måske er jeg heller ikke.... jeg er gået blind i det. han sagde en gang: "nu skal du sige, hvorfor jeg skal være sammen med dig, også snakkes vi imorgen..." jeg følte tilsidst, at jeg hele tiden skulle være perfekt. men jeg ikke selv fik noget.når vi var sammen, havde vi det fantastisk. men når vi ikke var sammen misforstod vi hinanden. han har haft det dårligt, og han sagde til mig, da han slog op, at han var bange for, at han havde fået en depression. han følte sig ensom, fordi han kun havde få mennesker at være sammen med og han var bange for, at han ikke kunne kende sig selv mere. han var nødt til at rydde op i sit liv, og derfor kunne vi ikke være sammen mere. jeg tror, at vi har glemt hinanden på vejen... for han sagde en masse ting jeg ikke havde hørt før. jeg sagde, at hvis han ville give mig en chance mere, så ville jeg vise ham, den glade mig. jeg skal starte til psykolog... det var taget lang tid, for synes det er skræmmende. jeg føler, at mine problemer er ingenting... (det skal siges, at jeg nok har en form for bulimi....), men efter at han slog op og ikke gad at lytte på mine ord, har jeg ikke kunne spise. jeg har sagt, at hvis vi nu var ærlige og prøvede at fortælle hinanden hvordan vi havde det, kunne det måske lykkedes. vi skal bare respektere hinanden..... men nej..... jeg er forvirret. han siger, at han ikke kan mere, men at han selv også er forvirret. han ved ikke om det er det rigtige, men lysten er der ikke mere. han vil ikke tænke på, at der kunne være en chance... han siger, at han holder af mig og alt det der, men at det er for hårdt. jeg foreslog, om vi ikke kunne se hvordan det var at være uden hinanden i et stykke tid også kontakte hinanden, men det ville han heller ikke...det han vil, er at han skal kontakte mig om noget tid.. om det er uger, måneder, det må tiden vise.... han har tit gjort mig ked, fordi han sagde dumme ting.. han sagde også undskyldt... jeg føler bare, at det altid skulle gå efter hans hovede. "vi snakker i tlf der. vi kan ses dér. lad os gøre det..." han sov også sammen med en veninde han ikke havde set i lang tid. ved godt de er veninder, men at sove i samme seng, imens man har en kæreste er da forkert???? han har tit set veninder derover, og jeg har følt, at han ikke havde nok i mig... jeg håber selvfølgelig der er en chance, for jeg elsker ham ubeskriveligt højt, og jeg føler at jeg ikke har noget positivt tilbage.. min optur i min hverdag var ham. selvom jeg har veninder, var det ham. - jeg kan ikke lide at belemre folk med mine problemer, og min veninder har andre veninder og skole..... jeg savner ham så meget, og han siger selv, at han har det dårligt.... er der en mulighed for, at jeg kan få ham tilbage??? eller skal jeg lade ham være. han siger jo selv, at han er forvirret og synes jeg er noget specielt. men jaaa :'(

Svar: 

Hej med dig..

Jeg kan godt forstå at det hele kan virke ret uoverskueligt lige nu, fordi din kæreste lige har slået op og det kan godt få ens verden til at falde helt fra hinanden. Det er super godt at du skriver i brevkassen, fordi bare det at du få beskrevet det og sat ord på det, kan være rart og hjælpe dig med at kigge fremad. Det er også en god ide fordi du så får en voksen til at skrive til dig og måske kan du bruge noget af det.

Jeg vil i hvert fald gerne prøve og måske kan du bruge noget af det jeg skriver..

Først vil jeg lige fortælle dig, at jeg kan godt forstå du savner din eks kæreste helt vildt. 2 år er lang tid og man kan godt blive helt afhængig af hinanden. Så når et forhold stopper efter 2 år, så er der tit et stort tomt hul og det kan godt gøre ondt, indtil man kommer ud på den anden side og kan begynde at se livet igen.

Du beskriver forskellige ting i dit brev, for eksempel om dit forhold til dine forældre og deres skilsmisse, dit forhold til drenge og at du føler du skal være perfekt, noget om bulimi og det her med din ekskæreste. Jeg vil dele mit svar op to afsnit, for at gøre det lidt overskueligt. Det første handler om din familie og det vi på en måde kan kalde fortid, og det andet handler om din ekskæreste og som vi kan kalde nutid.

1. Din familie
Det kan være rigtig svært når ens forældre bliver skilt og en masse følelser kan komme i klemme. For eksempel det du skriver med, at du har altid har følt, at du betød mindre og mindre og at det faktisk er blevet værre efter du er flyttet hjemmefra.

Sådan nogle følelser kan godt ligge nede i maven og gøre rigtig ondt og bare vokse sig større og større. De kan også betyde rigtig meget i forhold til nogle måder man reagerer på og føler på, når man bliver ældre. Måske kan det du skriver med at ville være perfekt og din bulimi stamme fra nogle af de ting der skete da din mor og far blev skilt.

Nu ved jeg ikke hvordan din familie snakker sammen og har snakket sammen dengang dine forældre blev skilt. Men hvis I for eksempel ikke snakkede så meget om det, så kan det være ekstra svært, fordi så går du rundt og gemmer på det alene.

Du skrev, at du snart skulle starte på psykolog og det synes jeg er kanon godt, fordi på den måde kan du få hjælp til at bearbejde de ting som ligger og er svære. Jeg kan sagtens forstå at du synes det kan være skræmmende at gå til psykolog, men du skal vide at en psykolog er rigtig god til at spørge på den rigtige måde og lytte til dig og i det tempo som du har det godt med.

Jeg tror et forløb med en psykolog kan hjælpe dig og måske gøre nogle ting lettere for dig. Alle de følelser og usikkerhed du mærker omkring din eks-kæreste er også noget jeg tror er super godt at få snakket med psykologen om.

2. Din eks kæreste.
Du spørger mig direkte, om du kan få ham tilbage og det kan jeg ikke svare på. Men jeg kan fortælle dig noget, som du måske kan tænke lidt over.

For det første kan du ikke bestemme om han vil være kærester igen. Det er hans beslutning og hvis han har sagt nej flere gange til dig, så bliver du nød til at respektere det.
Som jeg skrev tidligere, så kan det være hamrende hårdt at miste sin kæreste, specielt hvis den person har betydet alt og måske er den eneste du har lukket op over for og på den måde også har været din bedste ven. Når ens kæreste er det hele, bliver man også meget sårbar, fx hvis forholdet slutter, fordi så er man helt alene.

Så jeg synes du skal prøve tre ting nu..

1. Det første er at starte hos psykologen og se hvordan det kan hjælpe

2. Det andet er at fokuserer på dine veninder i en periode. Dyrk dine venskaber og prøv at lave nogle sjove ting med dem. Noget som får smilet frem hos dig og giver dig positiv energi. Den positive energi er nemlig vigtig når du tænker og arbejder med nogle vigtige ting. Det giver overskud..

3. Det sidste er at tage fat i andre voksne. Det kan være en du har det godt med og stoler på og det kunne også være chatten herinde i Cyberhus. Det vigtigste er at du øver dig i atsnakke med andre mennesker om det du går rundt med inden i. Det er klart den bedste måde at få det lidt nemmere på.

Så kære du.. du er kommet fint i gang ved at skrive herind og nu skal du prøve at tage et par skridt mere..

De bedste hilsner fra Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program