min veninde bliver drillet

brevkassespørgsmål

min veninde bliver drillet

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 2 måneder siden

jeg har en veninde hun er ny og flygtet fra afrika. Folk fra de mindre klasser snakker om hende og syntes hun ligner en gravid dame. Jeg vil have det stoppet for hun er så høflig overfor alle!!. Har lyst til at give dem en knytnæve lige i ansigtet!!.;(

Svar: 

Hej med dig

Som du skriver, er det er super hårdt at blive drillet. Derfor forstår jeg godt, at du gerne vil hjælpe din veninde. Det siger også rigtig meget om dig, og derfor tror jeg også, at din veninde fra Afrika er rigtig glad for at have dig som ven. 

Det kan være rigtig svært at stoppe drilleri og man kan desværre ikke styre, hvad dem fra de mindre klasser gør og siger. Jeg tænker, at den bedste mulighed for at stoppe drilleriet er, at du taler med din klasselærer eller en anden voksen på skolen, som som du føler dig tryg ved. På den måde kan læren tage hånd om problemet og forklare de andre elever, at de skal opføre sig ordenligt over for din veninde. Jeg tror også det kunne gavne dig, at snakke med dine forældre om hvad du kan gøre. Det kunne være de kunne have nogle ideer til, hvordan du hjælper din veninde bedst muligt. 

En anden vigtig ting, som du allerede virker til at være god til, er at være der for din veninde og fortælle hende, at du vil hjælpe hende. Det kan være hårdt for hende at blive drillet, så derfor vil hun sikkert sætte pris på at have dig ved sin side. I kan på den måde, som rigtig gode veninder, have det sjovt sammen, støtte hinanden og dele jeres bekymringer.

Venlig hilsen Maria 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program