Livet gør ondt

brevkassespørgsmål

Livet gør ondt

brevkassespørgsmål af
M
10 år
Oprettet 1 år 11 måneder siden

Hej min mor og far slår mig hver dag og jeg har ingen følse i min ene arm jeg ved ikke hvad jeg skal gør skal jeg gå til min læge eller skadestuen jeg begyndt at kaste op for tænker heletiden og får ondt i maven hjælp mig gerne  med råd for føler mig alene og fortabt 

Svar: 

Kære M

Det er slet ikke i orden at dine forældre slår dig, og derfor er jeg også rigtig glad for du skriver her i brevkassen. 

Det er nemlig vigtigt at du fortæller det her til nogle voksne så du kan få hjælp. 

Du kan sagtens tale med din læge om det. Det er i hvert fald vigtigt at en læge kigger på din arm, når du slet ike har nogen følelse i den. 

Det kan måske være svært at finde ud af hvordan man lige kommer til lægen, så det kunne også være en god idé at fortælle det her til andre voksne. En lærer på skolen, en pædagog i SFO´en eller klubben? Det kan også være du har en god ven, der har nogle søde forældre du kan fortælle det til. Det vigtigste er at du får fortalt om det der sker derhjemme, så du kan få noget hjælp. For dine forældre må ikke slå dig. Det er ikke i orden. 

En lærer eller en pædagog, kan også hjælpe dig med det her med lægen, så du kan få kigget på armen. 

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvordan du kan sige det til en voksen, kan du ringe til Børnetelefonen, eller du kan chatte med dem. De har åbent i dag og alle ugens dage mellem kl. 11-02, så du kan være sikker på at komme igennem til dem. 

Det er rigtig godt du skrev herind M. Jeg håber du vil prøve at tale med en voksen allerede i dag. 
Det dine forældre gør er ikke i orden, og du kan godt få hjælp til at de stopper. Fortæl om det der sker til en voksen, så du kan få noget hjælp. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program