Jeg kan ikke sætte grænser.

brevkassespørgsmål

Jeg kan ikke sætte grænser.

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Jeg er vokset op i en familie, hvor jeg ikke måtte have grænser. I en dysfunktionel familie. Det vil jeg ikke beskrive her. Men mit problem er, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal sige "nej" når der er noget jeg ikke vil. Jeg har ikke haft den "luksus" at mine forælder tog hensyn til mine behov. Faktisk så var de slet ikke i stand til at se mig som barn. støtte mig men nedbrød mig. Ser dem ikke idag. 

Men, når nogle siger noget, som jeg ikke har lyst til eller ikke mener, at jeg må sige nej til ( for så skuffer jeg dem), så siger jeg meget tit ja og så mærker jeg, fx at jeg bliver stresset og vred på mig selv, fordi jeg så har sat mig selv i en dum situation. Et eksempel kunne være, hvis en veninde og jeg skal mødes kl 12 og så ringer hun og siger, at hun kan komme kl 11 fordi hun har tid ( læs: ikke skal noget alligevel, som gjorde, at det blev kl 12). Så siger jeg ja til kl 11 og så stresser jeg helt vildt og er egentlig ikke glad når jeg mødes med hende men vildt stresset og har mest lyst til at aflyse helt. ( fordi min dag er "spoleret" og jeg må løbe og stesse for at mødes kl 11). 

Jeg har ikke lært, at sætte græser og passe på mig selv, hvilket betyder, at jeg ofte bare "står model til" at andre omtaler min grimt, jeg står faktisk og argumenterer med mennesker der sviner mig til! Fordi jeg er vokset op med, at JEG skulle sige undskyld, når fx min bror havde gjort noget forkert mod MIG, så tvang min mor mit til at gå ind til ham og "glatte ud". ( "Undskyld at jeg fik dig til at blive vred på mig"- agtigt.

Jeg har ikke råd til psykologl Min læge kan ikke hjælpe. Så inge råd om, at jeg bare skal søge anden hjælp. Min kommune og uddannelsessted hjælper ikke ( når man er over 18 så får man kun hjælp til studiemæssige ting). 

Kan I give nogle enkle råd? 

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan tydelig høre, hvor meget det frustrerer dig, at du ikke har nemt ved at sige nej til folk. Jeg tror ikke, der er nogen, som synes at det er nemt eller rart. Det er noget, som de allerfleste skal tage sig sammen for at gøre og mange ikke kan få sig selv til. Dér er du bestemt ikke alene om udfordringen - den er meget naturlig for os mennesker, som inderst inde er sociale væsener og har brug for hinanden. For dig har det at sige fra ikke været noget, du har lært som barn - hvilken naturligt også giver dig udfordringer i forhold til det. Og situationer som den, du beskriver, hvor du ender med at gå på kompromis med dig selv for at gøre din veninde glad, fordi det virker som den bedste løsning. Det er vigtigt at kunne sætte sig selv til side ind imellem, og det viser mig at du har et omsorgsfuldt hjerte - hvilket er rigtig godt. Samtidig er det desværre sådan, at det ikke er en løsning...i længden. Så det er rigtig godt at du har skrevet herind - det fortæller mig at du allerede er klar over, at det ikke er sundt at nedprioritere sig selv hele tiden. 

Jeg har nogle forskellige råd, som jeg vil give dig. Så kan du mærke efter, hvad der passer til dig og din situation. Husk at det hele vil komme til at tage tid, og det at få gode råd betyder desværre ikke, at det hele nødvendigvis vender fra i morgen. Tænk på at du igennem hele dit liv har lært, at det ikke er plads til att sætte grænser. Så det er noget, som langsom skal bygges op. En god, solid mur bliver ikke bygget på få timer, men tager tid. Men når den står færdig, så er den ikke lige til at vælte. Og det at du har fokus på at passe på dig selv er et virkelig godt skridt på vejen til at få bygget din egen stærke mur indeni dig selv. Så jeg tænker at du måske pludselig vil stoppe op en dag og se, at du har rykket dig ret meget. For det kan lade sig gøre. Så hold ud - også når der kommer dage, hvor det hele ikke er så nemt.

-  Når du oplever at der er noget, duikke har mod på at sige nej til, kan du skrive det ned. På den måde er du opmærksom på følelser og respekterer dine grænser overfor dig selv. Det kan være et godt sted at starte, fordi ens egen accept er vigtig for, at man har mod på at sige fra. Hvis du selv er overbevist om, at du godt må sige nej, så er det nemmere at få sagt til andre. Skriv evt også ned, hvorfor du synes at det vil være helt ok at sige nej - f.eks. 'fordi jeg kommer til at stresse en hel del over det'. Det er en helt fair grund. 

- Derudover kan du overveje at bruge noget tid på at øve dig i, hvad du kan sige i de konkrete situationer. Hvilke formuleringer skal du bruge? Hvilket tonefald? Det kan være en god idé at have tænkt det igennem, hvis man er utryg ved det. Lidt ligesom til en eksamen, hvor man normalt bruger tid på at øve det hele igennem inden det går løs. 

-Læg mærke til dine succes'er og skriv dem evt ned. Det betyder at du senere vil kunne se, hvor sej du har været! 

-Til sidst vil jeg sige, at det kan være godt at være opmærksom på, at man kommer til at fejle. Det er usandsynligt at alt går som planlagt. Men det er helt helt naturligt! Så husk at være hos ved  dig selv også her. Selvom man føler at man tager to skridt frem og ét tilbage, så er det vigtigt at huske, at man stadig kommer fremad. 

Og der er mange flere gode ting at gøre - måske har du selv fået inspiration til noget andet. Eller du kan vende det med en person, som du har tillid til - nye øjne på sagen kan være godt. Jeg vil slutte af med at sende en masse gode tanker din vej. Held og lykke med at få sagt fra og få passet på dig selv.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program