Jeg hverken kan eller ville mere

brevkassespørgsmål

Jeg hverken kan eller ville mere

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Hej med jer. Først og fremmest ville jeg lige rose jer for alt det i gør for andre og sådan. Jeg har skrevet meget herinde ang. min vægt og højde som var 160cm og 49cm. Men nu ville jeg egentlig gerne fortælle en masse andre ting som er gået på og sådan, det kan måske godt virke lidt langt men håber i har tid til at læse det. Som sagt har jeg det rigtig dårligt med mig selv, både hvordan min krop er og hvordan jeg ser ud. Jeg er selvskader og bare der sker en lille ting er kniven inde i mit liv, det er selvfølgelig ikke godt med alle de ar, men hvad skal jeg dog gøre bare for at lade være for det er virkelig svært. Også er der selvmordstankerne som også er kommet, der tænker jeg bare hvordan jeg kan dø på den bedst mulige måde, men jeg tænker os på min familie (altså dem fra min mors side) hvad ville de mon ikke sige. Jeg tror bare det hænger meget sammen med det liv jeg har haft inden jeg røg på børnehjem og det gjorde jeg som 6årig og før det boede jeg forskellige steder og var på krisecenter og sådan. Det skal lige siges jeg blev fjernet fra min familie da jeg var 6 dage gammel pga. min far han var både alkoholiker og voldelig. Men da jeg kom tilbage til min familie f.eks efter jeg havde været på krisecenter med min mor så fik vi bare endnu flere slag, de kom og de kom og gik ingen veje det var bare noget jeg fik værd eneste dag. Jeg bor nu på et børnehjem og tjah de er søde nok men alligevel ikke. Jeg tror at det liv jeg har haft har gjort at jeg har de her problemer i dag (I har dog kun fået de små ting der er sket i hjemmet der er sket værre ting men det skal jeg slet ik komme ind på på denne her side) Det var bare lige hvad jeg havde på hjertet. Hilsner herfra

Svar: 

Hej med dig

Du kan tro vi har tid og lyst til at læse om de følelser og tanker du gerne vil dele med os..:)

Og tak for de rosende ord, det er dejligt at du føler du kan bruge Cyberhus. Jeg synes også det er super godt, at du får skrevet om de andre tanker du går rundt med, fordi det er en rigtig god måde at få ordene ud af kroppen.

Det kan både føles rart, men også starten på noget godt, at få dem ud af kroppen og hen imod et andet emnneske som måske kan hjælpe. Jeg vil i hvert vfald gerne prøve at hjælpe.

Først og fremmest så tror jeg du har meget ret i, at de ting du har oplevet tidligere i dit liv, godt kan være årsagen til at det er svært nu og at du skader dig selv.

Når et barn oplever noget grimt, så kan barnet vælge to muligheder. Enten kan det snakke og få hjælp af sine forældre, eller også kan det gemme på tingene inden i. Det sidste sker tit hvis det er forældrene der gør noget ondt ved barnet, eller hvis forældrene ikke er så gode til at snakke med deres barn.

Så ligger de dårlige oplevelser inden i og vokser sig faktisk store. Det er lidt ligesom en stor dej der står og hæver. Hvis ikke der er nogen der passer på den og gør noget, så hæver den ud over kanten og kan gå i stykker. Det samme gælder mennesker og derfor er der så vigtigt at når vi oplever et eller andet der er svært, at vi får hjælp til at håndtere det. Det er nemlig meget svært at klare selv.

Ud fra det du beskriver, så tror jeg at dine oplevelser har ligget inden i og hævet i for lang tid og den eneste måde du kan få lettet trykket og slippe for noget af den smerte, er ved at skade dig selv. Det er faktisk så svært nu, at du tænker på selvmord og bare vil forsvinde.

Når man tænker på selvmord, tror jeg ofte det er fordi, at det hele bare bliver for meget og specielt fordi man ikke kan se nogen løsninger. En af grundene til at det er svært at se løsninger, er at man har gået med det hele alene og har prøvet at finde løsninger alene. Det kan ikke lade sig gøre, eller det er i hvert fald uhyggeligt svært..

Når tingene rigtig er ved at koge over, så har vi mennesker brug for hjælp fra andre mennesker..det er helt naturligt. Vi har brug for at nogle andre hjælper med at finde løsninger og støtter en i det arbejde det er at blive glad igen. Og det kan lade sig gøre...;)

Men som jeg skrev i starten så er det her med at bede om hjælp og at få ordene ud af kroppen og frem til et andet menneske, den bedste måde at få hjælp på. Den kan godt være lidt svær, specielt i starten, men det er vejen frem og det er jo faktisk det du gør her og det er bare så godt.

Nu skal du tage alt den viden du har om dig selv, din evne til at beskrive dine tanker og følelser og så rette det mod de personer som kan hjælpe dig med at få det bedre, og det kan lade sig gøre..lige meget hvor uoverskueligt det ser ud nu..

Jeg har 3 forslag:

1. Den første er din læge, fordi din læge kan henvise dig til en psykolog. En psykolog kan være rigtig god til at hjælpe med at få mere styr på sine tanker og følelser. På den måde kan du måske finde mere overskud og en psykolog kan skubbe dig i den rigtige retning.

2. Chatten her i Cyberhus er også en mulighed. Her kan du chatte anonymt med en voksen. Du kan få snakket lidt mere om de ting som er svære og få mere hjælp til at gribe de muligheder du har for at få det bedre..

3. Som jeg forstår dig, så bor du på børnehjem nu og så betyder det også at du har nogle voksne omkring som også gerne vil hjælpe. Jeg synes du skal gemme det du har skrevet her og så vise det til den du bedst kan li og stoler på. Jeg tror det kunne det være rart for dig at dele det med en der er tæt på dig i din hverdag.

Jeg vil ønske dig alt det bedste og tro på det...livet kan gå op og ned, men der er muligheder for dig..så det er bare med at gribe dem..:)

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program