JEG FLIPPER SNART

brevkassespørgsmål

JEG FLIPPER SNART

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

hej jeg er en pige på 17 år som har et problem der har ødelagt hele mit bogstavligt talt . da jeg var tre år røg min far i fængsel for bil tyveri og for næsten at ave slået en mand ihjæl altså min far bankede ham fordi han var pædofil så synes det er helt iorden .

men så fik min mor en kæreste som faktisk slog mig når fx jeg tissede i sengen om natten var natte tisser , men han var ekstra hård mod min llle bror han er et år yngre end mig det endte med at bare vi tabte gafflen under aftensmaden fik vi et slagi hoevedet og så op i seng ,til sidst var vi så nervøse når vi skulle spise at vi rystede og kom til at spildefx mælk hver gang så vi var rædselsslagne .

han slog aldrig min mor kun os han blev så voldsom mod min bror at han flækkede sit øre og skulle sys , og det endte med når vi kom hjem efter skole og de var på arbejde at han gik op på hans værelse og når jeg kom derop fandt jeg ham prøve og hænge sig selv i den snor på persienner osv , jeg havde ingen anelse om dengang man ikke måtte slå på børn jeg begyndte og tro at jeg var ubetydelig og uduelig siden han slog mig vi kaldte ham jo far og han sagde os han elskede os .

min rigtigt far var der ikke før jeg blev 11 og min mor og stedfar slog op , imellemtiden havde jeg fået en bedste ven jeg stolede på han var 15 og jeg jo 11 så en vinter skubbede han mig ned i græsset og satte dig på mig og holdte mig og begyndte at røre ved mig uden på tøjet jeg var skrækslagende og sagde stop mange gange han stoppede ikke før jeg truede med at sladre til min far . ligesiden har jeg ikke kunne seham i øjnene og har altid været bange når jeg har set ham jeg stolede jo på ham ..

der gik et halvt år hvor jeg brød sammen og sagde det til min mor hun ville melde det til politiet men jeg flippede og ville ikke sige hvor han rørte mig jeg tror jeg var bange for han ville hævne sig på mig eller sådan noget så det blev ikke til noget . jeg havde det så skidt med alt det der var sket så jeg stoppede med at spise , det gik så vidt jeg kun spise 1 eneste kartoffel fx om dagen og kastede det op bagefter , min mor endte med at tvinge mig til at spise og da jeg så blev 13 synes jeg at jeg var for tyk .

og nej jeg overdriver ikke men når jeg kiggede mig selv i spejlet kastede jeg ofte op af bare væmmelse over mig selv. var butter og har en stor næse synesjeg . nå men prøvede og ebgå selvmord det gik ikke , osv. nu er jeg 17 og har den bedte kæreste i HELE VERDEN men jeg er simpelthen så flov over min krop har jeg altid været har INGEN selvtillid, jeg kan ikke finde ud af noget fagligt osv og er så møg grim synes jeg har også svært ved at stole på ham fordi jeg er blevet svigtet af drenge/ mænd jeg har sstolet på .

jeg er 1.73 høj ca og vejer mellem 59-62 i perioder JEG HADER mig selv så ufatteligt meget jeg vågner om natten og bryder sammen over mig selv også bare hvis jeg ser en perfekt pige bryder jeg sammen , jeg føler mig så uduelig , ar været til psykater det hjælper ikke , men det jeg hader aller mest i hele min verden er mine bryster !!! alle mine bruger fra c og så op efterog jeg er den ælste af min veninder , jeg kan ikke forklare dig hvor meget det går mig på jeg græder og græder og græder over mine små bryster !!!

jeg vil ikke mere det går mig så meget på at vis jeg ikke får nogle større begår jeg selvmord og de tkan jeg ikke !!! snakkes fra jeg må ikke få p-piller for lægen pga jeg lider af voldsom migræne , og jeg kan ikke vente på jeg førstkan få silikone brysternår jeg er 21 , jeg gider ærligt talt ikke høre at du siger det forskelligt fra piger hvornår de får bryster ved jeg udmærket det er det eneste jeg får afvide af folk jeg øger hjælp ved .

jeg mener jeg kan ikke beskrive min følelse jeg er så umenneskligt flov over mine bryster går ALTID i hætte trøjer . jeg føler mig så mandlig har ingen kvindelighed overhovedet og JEG VED jeg ville føle mig så bedre tilpas udsens messigt vis jeg får nogle bryster . jeg har vænnet mig til min næse nu men KAn ikke med de bryster jeg vil ikke mere . :'( jeg er så gaal og ked af det ..

som sagt ja har den bedste kæreste som kan lide mig som jeg er men det er vigtigtere for mig jeg kan lide mig selv og hvis jeg ikke får de bryster gider jeg slet ikke leve det mener jeg , det er så ydmygende med mine bryster det væreste er da jeg var lille pige var jeg den første pige fra kalssen der begyndte at tænke på hvor meget jeg glædet mig til jeg blev stor og fik bryster og skete nææh nej det skete self kun for mine veninder ,mine bryster er små og pyramideformede

KAN IKKE KLARE det væemmes ufatteligt meget ved mig selv kun pga af mine små klamme frastødende bryster :¨( kan man ikke godt få mplatater når man er 17 på en eller anden måde :'(

Svar: 

Hej med dig

Jeg har fået dit spørgsmål fra Eva, som sidder i brevkassen "Mad og følelser, kost og ernæring". Jeg kan se hun også har svaret på nogle af tingene og det vil komme tilbage til lige om lidt.

Jeg synes det er rigtig godt, at Eva har sendt dit brev over til mig, fordi det er tydeligt at du lige nu synes det er rigtig svært. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt du kan og måske er det også rart for dig, at opleve at der faktisk er flere voksne der gerne vil lytte og prøve at hjælpe.

Du beskriver en stor del af dit liv og nogle af de ting, som du føler har betydet noget for dig. Selvom du ikke skriver det direkte, så lyder det til at du tror der er en sammenhæng mellem det du har oplevet, og hvordan du har det nu. Det tror jeg du har ret i.

Du fortæller for eksempel om hvorfor din far kom i fængsel, at din stedfar slog både dig og din bror og prøvede at begå selvmord. Du fortæller også om en ubehagelig oplevelse med en god ven og om hvordan du har levet med en spiseforstyrrelse.

I det hele taget har du oplevet en masse ting, som kan være rigtig svære at bære rundt på alene. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at klare alene og at du næsten skriger ud: "JEG FLIPPER SNART".

Du oplever en følelse af væmmelse ved synet af din egen krop, at du ingen selvtillid har og at det lige nu specielt er dine bryster der fylder rigtig meget. Du er meget urtilfreds med hvordan de ser ud og føles, og det fylder så meget for dig, at du tænker på selvmord.

Jeg tror at grunden til, at du oplever det hele som rigtig svært lige nu, handler om de ting du har oplevet i dit liv. Når du oplever ubehagelig ting, som dem du har beskrevet for mig, men ikke oplever at få snakket ordentligt om dem, eller at få hjælp til at klare dem fra en voksen, så kan de sidder rigtig lang tid i kroppen. Jo længere tid de sidder, jo mere ondt kan de gøre og svære kan det virke at kunne få det bedre.

Jeg tror på, at du kan få det bedre med dig selv. Jeg tror også at du kan få det så godt, at du ikke væmmes ved din egen krop, eller tænker på selvmord. Men det kræver at du handler og gør noget ved din situation. Og det kræver at du får hjælp til at få det bedre af en voksen.

Og du er kommet godt i gang ved at skrive til Cyberhus...Sådan, godt gået.

Jeg vil gerne vise dig, at der er voksne som vil lytte og prøve at hjælpe dig fremad, så du kan få det bedre.

1.I Cyberhus kan du møde en voksen på flere måder. Som du allerede har prøvet, så findes der brevkasserne. Men der er også chatten. Her sidder der voksne som du kan chatte anonymt med og sammen med den voksne måske sat flere ord på alle de følelser der er inden i dig. Sammen kan i også prøve at finde frem til nogle af de muligheder du har omrking dig. Finde de voksne som kan hjælpe dig, der hvor du bor. Chatten har åben mandag til torsdag kl. 14-19.00

2. livslinien.dk
Livslinien er en telefonlinie du kan ringe på. Her sidder der professionelle voksne der er vant til at snakke om de ting der er svære. Jeg tror måske det ville være rart for dig, at snakke rigtigt med en voksen. Deres nummer er: 70201201 og er åben alle dage 11-23

3. Din læge
Jeg ved godt at du har prøvet en psykriater, og at du ikke synes det hjalp. Det kan der være flere grunde til. Enten var kemien ikke så god imellem jer, eller måske var du ikke klar til at få hjælp på det tidspunkt. Jeg synes det er vigtigt at du prøver igen. Prøv at bestille tid hos din læge, forklar ham de ting du har forklaret mig, og at du faktisk gerne vil have det bedre. Måske vil han henvise dig til en psykolog eller psykriater, og så har du chancen for at prøve igen. Måske vil du opleve at det giver noget denne gang.

Når du er ved lægen, så synes jeg også du skal snakke med din læge om hvordan du har det med din egen krop og specielt dine bryster. Fortæl ham at du seriøst overvejer en operation og at du tænker meget på selvmord. Eva fortalte dig om de muligheder hun kendte til.

Du har en dejlig kæreste, som jeg kan høre du er meget glad for. Det er dejligt. Du skriver at han elsker dig for den du er, og det synes jeg er super godt. Men det hjælper ikke dig så meget lige nu, fordi (som du helt rigtigt skriver) det handler om at du skal lide dig selv.

Du skal have det bedre og du er kommet i gang nu. Du har råbt om hjælp og det er super stærkt gået. Jeg håber du griber nogle af de muligheder jeg har givet dig.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program