Har min mor ret

brevkassespørgsmål

Har min mor ret

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Hej cyberhus 

jeg er en pige på 13. jeg har boet i plejefamilie ca. 5/6 år pga. min far var 15 og sad i fængsel og min mor var også 15 og kunne ikke klare at ha mig. nu bor jeg så der hjemme det har jeg gjort i 8 år nu. det har jeg det rigtig svært med for min far er pykisk syg og narkoman og har haft stor alkoholds forbrug men han begyndte at slåg mig så jeg begyndte at gå til boksing for at kunne forsvare mig. nu da min far er i fængsel igen igen ser keg ham ikke men jeg har ogs en søster vi har det rigtig sværest med hinanden vi slås meget og meget alvorligt. men min mor holder altid med min søster og siger jeg er sindsyg ligsom min far.  Men jeg elskede min far selvom han var som han var men min mor gør mig virkelig skør. jeg har også gået til psykolog men jeg kan ikke tale med et mender jeg ikke kender.

sket ikke om mig selv men min mor siger at jeg ikke må bokse mere fordi jeg er for voldsom. jeg har også altid været den store pige der alle var bange for. hun er heller arldrig kommet og set mig bokse i en kamp (min mor er vist nok narkoman) men hun råber og skriger att jeg er syg og Jeg skal finde et andet andet sted at bo. flere gange har jeg gået ude i flere timer og ventet på hun skulle falde i søvn . men har min min mor ret er jeg for voldsom og er jeg sindsyg? da jeg var 11 begyndte jeg også at cutte i mig selv og begyndte at ryge. jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.

 

Svar: 

Kære dig

Det lyder til at du har haft et rigtig svært liv, fyldt med svigt og hårde oplevelser. Jeg kan godt forstå at du er blevet helt i tvivl om hvad du skal gøre og det vil jeg gerne hjælpe dig med at få styr på.

Når man som dig har oplevet mange svære ting gennem livet, kan der være en masse forskellige slags følelser indeni. Man kan føle tristhed, sorg, vrede eller måske en helt fjerde følelse. Det er meget normalt at være helt fyldt op med de her følelser, fordi det er en måde at komme igennem og være i den smerte du må føle. Ved at være vred og voldsom, har du en slags beskyttelse mod det der gør ondt indeni. Jeg kan forestille mig at vreden gør at mennesker ikke kommer ind bagved, og det har du lært at de ikke skal i din familie, fordi man så bliver helt lille og sårbar. Det lyder til at man i din familie skal være stærk, råbe højt og være voldsom, istedet for at være det barn du jo faktisk er. Når man holder på sine følelser på den måde, kan man godt få brug for at få sorgen og tristheden ud på en anden måde, og det er måske derfor du er begyndt at cutte. Mange oplever at når de cutter, så får de fysisk smerte istedet for den indre smerte. Men mange oplever også at det ikke holder særlig længe og at det ikke gør noget ved grunden til smerten indeni. Derfor er det vigtigt at ændre grunden til at du er så ked af det og vred, og det lyder til at din familie er skyld i det.

Som jeg læser det, så lyder det ikke til at det er særlig godt for dig at bo hjemme hos din mor og søster. Det lyder ikke til at din mor kan passe godt nok på dig lige nu, fordi hun har en masse problemer selv. Det betyder at hun kommer til at råbe ad dig og sige ting som slet ikke er gode for dig at høre. Det får mig til at tænke at det bedste måske ville være at du kom til at bo et andet sted, end derhjemme. Du skriver at du tidligere har boet i en plejefamilie, måske kunne det være en mulighed igen? Du kan overveje at kontakte din sagsbehandler, din lærer, en pædagog, kontaktperson eller en anden voksen, og fortælle hvordan du har det derhjemme. Hvis du fortæller det samme som du har fortalt mig her, så skal kommunen hjælpe med at finde et andet sted hvor du kan bo. På den måde får du færre konflikter med din familie, og det kan være at jeres forhold kan blive bedre. Hvis det er svært for dig at fortælle om det her, kan du give dem det brev du har skrevet her til brevkassen. Jeg synes nemlig at du beskriver rigtig godt hvordan det er at være dig og hvad det gør ved dig. Hvis du har brug for hjælp til at sætte ord på eller bare gerne vil ud med nogle af dine tanker, er du meget velkommen i Cyberhus' chat. Her kan du snakke med anonyme voksne om det der fylder allermest og vi kan måske også hjælpe dig med hvad du kan gøre for at komme til at bo et andet sted. Vores chat kan du finder HER.

Til sidst vil jeg gerne sige at jeg synes det er rigtig modigt og flot at du kan mærke at det er svært at være dig og at du samtidig prøver at gøre noget ved det. Det kræver en stærk pige at kunne spørge efter hjælp, og jeg tror på at den stærke pige indeni dig, kan tage de næste skridt, så du en dag bliver en glad person, med mindre vrede. Det fortjener du!

Kærlig hilsen Marianne

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program