Forventninger til fremtiden

brevkassespørgsmål

Forventninger til fremtiden

brevkassespørgsmål af
Silian
21 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg har lidt svært ved at fomulere mit spørgsmål, men det der er, er at jeg på nuværende tidspunkt har været på antidepressiver i et par måneder, og jeg kan mærke, at jeg ikke længere er helt så trist og jeg har mere energi. Men jeg har det samtidig sådan, at jeg stadig ikke kan se nogen fremtid for mig selv. Jeg er måske ikke så aktivt fuld af selvhad og opgivelse som jeg plejede at være, og mine selvmordstanker popper sjældent op, og når de gør føles de mindre akutte. Men hvis jeg prøver at forestille mig en fremtid, så kommer det hele væltende igen: der er simpelthen alt for mange forventninger og alt for meget jeg skal gøre, og jeg kan slet slet slet ikke overskue det, eller holde ud at tænke på det. Folk omkring mig tror at jeg er så mega klog og at jeg nok skal blive til noget, men jeg har ikke lyst til noget som helst. Jeg er den mindst ambitiøse person i verden, føles det som om, jeg vil bare gerne have lov til at være i fred og have et simpelt liv, men jeg er samtidig alt for bange for at skuffe folk omkring, og jeg synes også at jeg skal gøre noget der kan hjælpe andre, noget der kan gøre verden bedre, fordi jeg får vildt dårlig samvittighed, når jeg tænker på hvor lidt jeg, som ellers er i sådan en priviligeret position ift. så mange andre, gør for at bruge alle mine ressourcer til at hjælpe. Jeg føler mig som sådan en lort, når jeg nu har alle de her idealer om at ville hjælpe andre, og jeg i al hemmelighed allerhelst ville krybe ind i en hule med en god bog, og aldrig røre mig ud af flækken.

Tl;dr er nok, at jeg er splittet mellem mine egne og andres forventninger, til det liv jeg bør leve, og den overvældende følelse af at det kan jeg bare ikke, og jeg vil hellere dø end at skulle være en skuffelse.

Svar: 

Hej med dig

Først vil jeg sige - fedt du kan mærke en forskel på den måde du har det - du skriver, at du har fået mere energi og ikke er helt så trist. Jeg ved godt du samtidigt skriver herind fordi du har det rigtig svært, men det kan være så hjælpsomt at huske at fokusere på selv de små fremgange, især når livet og fremtiden kan virke uoverskuelig.

Du skriver i dit brev at du ikke kan se nogen fremtid for dig selv, og det gør mig ondt at høre. Det lyder som om at forventninger og pres, er en stor del af din dagligdag og fylder dine tanker, og det må være svært at gå og bære rundt på. Jeg forstår derfor godt at det nogle gange ikke er til at holde ud at tænke på. Jeg tror det er sådan, at når man har været rigtig langt nede, og haft det rigtig svært, måske med akutte selvmordstanker som jeg også kan høre du har haft, kan det være en lang proces at komme helt ovenpå igen. Du skriver, at du godt kan se, at det går bedre på nogle områder, og jeg tænker det er dit første skridt, af de mange skridt du endnu skal tage for at få det rigtig godt igen. Jeg er med på, at det må være en hård og sej vej og det kan måske være svært overhovedet at se fremad, med alle de forventninger, det lyder som om du går med. Men jeg er sikker på det er det hele værd og at det hele nok skal gå. 

Jeg tror, at der er mange, der kender til følelsen af at der er en masse forventninger til dem. Måske især unge mennesker, da både samfund, familie og venner kan have en tendens til at opstille en masse idealer, mål og planer om hvordan man skal opføre sig, hvordan man skal se ud, hvad man skal blive til osv. osv. Det er derfor ikke noget at sige til, at det kan være enormt ubehageligt at være i, måske også fordi at man samtidigt faktisk tit selv har en masse forventninger til sig selv. På den måde kan man sige der er dobbelt op på forventningspres, da det både kommer udefra men også indefra. Jeg tænker lidt på, om du har haft overvejelser om hvorfor alle de her forventninger opstår, og hvorfor de skal påvirke dig så meget? Du skriver fx, at andre tror du er mega klog og nok skal blive til noget, men du ikke har lyst til noget som helst. Det kan virkelig være et stort pres at skulle leve op til at være den kloge, og jeg tænker på, om du mon har snakket med nogle om, at du synes det er vildt hårdt med alle de her forventninger? Måske der er nogle bestemte personer i dit liv, forældre, anden familie, venner, lærere, eller andre som du føler et særligt pres fra? Jeg tænker om det kunne være en mulighed at italesætte hvordan du går og har det overfor dem. At det piner dig, at de har alle de her høje forventninger og tanker om dig, og at det er med til at du har svært ved at overskue fremtiden. Ved at sætte ord på og fortælle hvor svært du har det med det her pres, kan være med til at "frigive" en masse forventninger, også dem du har til dig selv. Samtidigt får jeg lyst til at bekræfte dig i at du er god nok helt som du er, og det skal du turde tro på. Jeg tror på, at du har en lys fremtid selvom du lige nu synes den er uoverskuelig.

En måde forventninger til fremtiden på sigt kan blive mere overskuelig, kan måske være at prøve at fokusere mere på nuet. Hvad sker der her og nu i dit liv? Tag en dag af gangen og tænk ikke for langt frem. Ved at tænke langt frem kan pres, forventninger og bekymringer nemlig pludselig komme til at fylde det hele. Det er ret naturligt man kan få det sådan, fordi ingen af os hverken ved helt nøjagtigt hvad der sker i morgen, om en uge eller et år. Netop pga. den her uforudsigelighed, kan der opstå en masse bekymringer. 

Du skriver også, at du gerne vil leve op til et ideal, hvor du kan hjælpe andre mennesker, og jeg tror på at mange af os har det sådan hvis vi har en bestræbelse på hele tiden at være den bedste udgave af os selv. Men du skal vide, at det også er helt okay, nogle gange at trække stikket, og netop krybe ind i en hule med en god bog. Det er okay at have brug for at være helt sig selv og ikke have overskud til det store! Det er okay at have en dårlig dag, og have lyst til at være helt alene. Jeg tænker, at det er en naturlig del af at være et menneske i en verden med en masse forventninger og tanker om hvad man skal og ikke skal. 

Vi mennesker er generelt rigtig gode til at lægge mærke til de negative ting, det er tit negative begivenheder, vi husker og bliver ved med at gå og tænke over. Men man kan øve sig i at blive bedre til at have fokus på det positive. Hvis du har lyst, kan du fx hver dag inden du går i seng, skrive 3 små positive ting ned som der er sket i løbet af dagen. Det kan være helt små ting, at solen skinnede, at en du holder af smilede til dig, at du fik noget lækkert mad eller noget helt andet. Ved at skrive de her små ting ned på et stykke papir, kan du minde dig selv om, at der hver eneste dag er sket noget positivt i dit liv. Med tiden kan man på den måde øve sig i generelt at få et mere positivt syn på ens hverdag. En anden øvelse kan være at skabe et mentalt fristed helt for dig selv. Det kan man fx gøre ved at ligge sig ned og tænke på et rart sted - noget som du synes er behageligt at tænke på. Det kan fx være ved at tænke på at ligge ved en strand og mærke solens varme sprede sig alle steder rundt i din krop. Det er igen noget der kræver øvelse, da tanker vil komme og forstyre dig, men hvis man øver sig kan man med tiden bruge det som en måde at tage afstand fra alle forventninger, pres og bekymringer. 

Jeg håber snart at det bliver lettere at være dig, og tror på at det hele nok skal gå. Husk du altid er velkommen til at skrive til os her i Cyberhus igen.

Bedste hilsner

Annika

 

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program