Forelsket

brevkassespørgsmål

Forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Hej der er en pige fra min klasse som jeg virkelig godt kan lide. jeg har spurgt hende 3 gange om hun vil komme sammen med mig.

første gang var over msn og der fandt jeg ud af at hun var optaget. anden gang var også over msn og der fik jeg ikke noget svar.

tredje gang var til en skolefest men der fik jeg hende ikke spurgt for det var pinligt at spørge når hun hele tiden var sammen med sine venner så jeg spurgte hende over sms lige efter festen og så sagde hun at hun var meget ked af det men hun ville bare være venner. og jeg er stadig fuldstændig forelsket i hende så PLEASE hjælp mig
 

Svar: 

Hejsa,

Jeg synes, du lyder som en rigtig sød fyr, der er blevet rigtig glad for pigen i din klasse. Desværre har du været lidt genert og har derfor haft svært ved at fortælle hende direkte, at du godt kan lide hende og gerne vil være kærester med hende.

Msn, sms og mails kan være en god måde at kommunikere med hinanden på. Jeg tror dog bare ikke, at disse måder egner sig så godt, når man vil spørge en pige, om hun vil være kærester. Man risikerer, at man ikke helt ved, om pigen har set og læst beskeden, og man har svært ved at se, hvordan beskeden og spørgsmålene bliver modtaget. Det er altid godt, hvis man har kropsproget sammen med ordene for at kunne forstå hinanden bedre.

Mit råd til dig er, at du skal spørge pigen, om hun måske har lyst til at følges med dig (du kan evt. bruge den undskyldning for at gå den samme vej som hende og følges ad) og så tale med hende om det. Fortæl hende hvordan du har det med hende og fortæl hende, at du gerne vil lære hende bedre at kende.

Hvis hun ikke har de samme følelser for dig og ikke vil være kærester med dig lige nu, så kan du ikke gøre så meget ved det lige nu.

Det sker, at følelser ikke bliver gengældt, og hvor hårdt det så end føles lige i øjeblikket, så går det som regel ret hurtigt over, og måske finder man en anden pige, som man også får nogle følelser for. Måske viser det sig, at pigen også får følelser for dig, når hun lærer dig bedre at kende, og på den måde bliver mere interesseret i dig som kæreste.

Hvis hun siger, at hun "kun" ønsker at være venner med dig, så kan det være, at du i stedet skal blive hendes rigtige gode ven, som hun kan tale med, have det sjovt med og bruge en masse goder timer sammen med. Hellere være hendes gode ven end helt at miste hende og hendes venskab.

Held og lykke med det!

Hilsner fra Line
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program