Ekskæresten

brevkassespørgsmål

Ekskæresten

brevkassespørgsmål af
Den forvirrede ekskærste XX
22 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej  CyberHus

 

Jeg er en pige på 22 år, som havde min sådan rigtige første kæreste. Han er min rigtig gode venindes storebror. Vi kendte hinanden inden, vi blev kærester, men ikke helt vildt godt. Vi var i byen og sådan begyndte vi at snakke sammen og efterfølgende udviklede det sig. 

Vi blev kærester.. Eller rettere sagt, min veninde spurgte spurgte os under en bytur, om vi var kæreste (da hun vidste, jeg ikke vidste, om vi var). Vi svarede ja. Men mere blev der ikke gjort i det. Min eks er ikke typen, der taler om følelser. Men er faktisk meget følsom, når det kommer til stykket. Det samme er jeg. Men jeg er mindst lige så dårlig til at sige tingene helt, som de er. 

vi var ikke typerne der skændtes med hinanden. 

I starten gik vores forhold rigtig godt. Vi snakkede og hyggede os. Men da jeg stod i situation, hvor jeg skulle flytte 100 km væk, men stadig havde et arbejde, venner og ham, i den by han også bor i, så boede jeg nærmest ved ham og hans kammerat. Det gik også fint... Men så var det lidt som om, at vi gled længere og længere fra hinanden. Og hvad der skete - det ved jeg virkelig ikke. 

Jeg påtog mig rengøringsopgaverne (idet jeg ikke betalte husleje, så følte jeg, at jeg skyldte dem det) Jeg betalte vel og mærket for mad. 

Men vores forhold var på en måde gået på stand-by. Når han arbejde, havde jeg fri. Og sjældne gange havde jeg fri, når han havde fri. Men når han så kom hjem om aftenen, følte jeg, at han forventede, at aftensmaden var lavet.Og hvis jg så var igang, så kunne han godt virke irriteret og hjælpe mig, som om jeg ikke kunne finde ud af det. Jeg skulle selvfølgelig også tage opvasken. (Kammeraten gjorde bestemt ingenting - meget doven) 

Så resten af aften ville han bare se TV. Han havde aldrig overskud til noget og virkede som sagt, altid meget nedtrykt og sur. 

En dag sagde jeg til ham, at jeg ville tag hjem til min forældre og vaske mit tøj (da jeg ikke vaskede ved dem) og så lige overnatte hos dem en enkelt dag. Han reaktion var bare, at han synes, det var en god ide, hverefter han rejste sig og gik. Dette gjorde, at jeg pakkede alt og hørte ikke fra ham. Før jeg selv skrev om vi skulle snakke. 

Vi valgte at forsætte. 

Vi skulle i IKEA og købe lidt til mig til deres lejlighed. Men da vi næsten var der begyndte han at græde og sagde, at han ikke vidste om han kunne mere... 

Vi valgte at forsætte... 

En måned efter slår jeg op. Vi snakker ikke sammen i en måned. Hvorefter vi møder hinanden i byen. Jeg er meget fuld og tager med ham hjem og ... Jeg bliver chokeret over mig selv. Tager tidlig hjem, så jeg ikke får snakket med ham. 

Han ansøger mig en dag på snap (eftersom jeg havde slettet ham efter vi havde slået op) Jeg tænker han skriver til mig.. Men nej. 

Der går ca. en uge. Han skriver til mig i en mega brændert, at han savner mig. Vi skriver lidt frem og tilbage om det. Jeg får også skrevet, at jeg savner ham. Men vi lukker den hurtig og skriver igen ikke sammen. 

Så møder vi hinanden efter to uger, imens vi er i byen og fulde.. Vi har det super sjovt og her ender vi igen hjemme ved ham. Men efter en lang snak om at vi savner hinanden og han vil gerne prøve at gøre noget mere for vores forhold. 

Han inviterer mig ud og spise og det er hyggeligt. 

Men nu er jeg faktisk bange for, at jeg er ved at dumme mig. Tænk, hvis han ændre sig.. Det er jo ikke fordi jeg vil lave om på ham - men jeg ved, at ikke kan leve med en, som ikke siger særlig meget, ikke er så kærlig eller en som ikke siger, hvordan han har det.

Men som han siger, han gerne vil arbejde på. 

Jeg er konstant bange og måske lidt bange for at blive udnyttet... Da jeg kan se, han skriver med andre piger.. Og jeg ved, at ham og jeg er en ny ting igen. Men jeg har det skide svært med, at han skriver med andre..

 

Jeg håber, I kan hjælpe mig. Jeg har virkelig prøvet at begrænse skriveriet.

 

Hilsen

XX

Svar: 

Kære du,

Hvor kan jeg godt forstå du synes det er en svær situation du er havnet i. Det er ikke altid nemt at forstå hvorfor vi gør som vi gør, fordi vores følelser spiller ind i vores beslutninger på måder vi ikke helt rationelt kan forstå. Jeg synes det lyder til at I på mange måder var en godt match, men at I aldrig rigtig fik snakket om alt det der skete mellem jer og derfor aldrig rigtig fik en afslutning. Nu er I så begyndt at se lidt til hinanden igen og jeg tror at jeres manglende afslutning har gjort det svært for dig at gå ind i det igen uden tvivl og mistro. Måske er du enig? Jeg synes det er rigtig godt at du skriver ind, da jeg sagtens kan forstå det er noget der fylder meget hos dig. Jeg håber du kan bruge mit svar!

Det kan være rigtig svært at snakke om hvordan vi har det og hvad vi føler. Ikke altid fordi vi ikke ved det, men snarere fordi det gør os sårbare. Det kræver tillid til det andet menneske at åbne sig op og fortælle hvad man føler. Det er der rigtig mange mennesker der har svært ved, især når det er med mennesker som vi holder meget af, fordi der så er noget på spil. Det lyder til, at det var svært for både dig og din ekskæreste. Det er helt forståeligt. Det kan dog være svært at have et forhold hvis man ikke får kommunikeret hvordan man har det og hvad man tænker. Måske det også er en af grundende til at I endte med et forhold hvor du følte dig forpligtet til at gøre en masse, og samtidig følte at han ikke rigitg værdsatte det (og måske endda tog det forgivet eller forventede det?). Det kan også være en af grundene til at I aldrig rigtig fik snakket om det og derfor endte med at gå fra hinanden. Jeg synes det lyder til, at I faktisk virkelig holdt af hinanden og at I oprigtigt savnede hinanden når I ikke var sammen, men at jeres forhold røg lidt af sporet fordi I aldrig fik snakket om hvordan I havde det, hvordan I gerne ville have det og den slags. Jeg siger ikke at alt der skete mellem jer handlede om kommunikation, men jeg hæfter mig meget ved dette emne, fordi jeg tror det kunne hjælpe jer at arbejde med dette, så I måske på sigt kan få et bedre forhold (enten med hinanden eller med en anden). Jeg tror med andre ord, at det er der I vil få mest ud af at sætte ind overfor problemet  (hvis man kan sige det på den måde).

Sådan som jeg forstår dit brev, så er dit dilemma nemlig hvorvidt du kan stole på ham nu? Du skal vide, at det er helt normalt at man kan have svært ved at stole på en, som før har såret en, da det at I nu ses igen naturligt vil vække en masse af de "gamle" følelser og dermed også minde dig om alt det der før er sket mellem jer. Det er ikke  noget man bare kan slukke for, da det sker helt automatisk. Jeg vil dele mine tanker omkring problemet herunder, og jeg håber at du kan bruge dem til noget!

For det første, så tænker jeg at du med fordel kan bruge noget tid på at tænke over hvorfor du mon føler som du gør. Hvorfor opstår tanker, som: "bliver jeg mon udnyttet af ham?", "hvorfor skriver han med andre piger?", " er jeg ved at dumme mig?", i dit hovede?. Måske lyder det dumt, fordi du jo allerede har beskrevet i dit brev hvorfor, men nogle gange bliver man klogere hvis man tør gå ind i tankerne og finde ud af hvad der lægger bag. Måske kunne det hjælpe dig at skrive det ned. Det kan nemlig være svært at overskue alle tanker i hovedet, men det kan gøre det nemmere hvis man ser dem sort på hvidt. Det kan også være det ville hjælpe dig at snakke med gode veninder om det? Veninder kan være gode til at se det udefra, komme med et andet perspektiv end det man selv har. Måske har de nogle gode råd eller spørgsmål, du ikke selv har tænkt på? Hvis du virkelig tænker over dette bliver du også klogere på dig selv. Måske finder du nogle mønstre ved dig selv, som kan være gode at være opmærksomme på når man skal være i et forhold. Desuden tror jeg denne "øvelse" vil gøre det nemmere for dig at snakke med ham om det, fordi du selv bliver mere skarp på hvad der betyder noget for dig og hvorfor du har et problem med det.

Du skriver, at du ikke ønsker at lave om på ham. Jeg tænker det jo nok hænger sammen med at du virkelig holdt af ham som han var og blev forelsket i den han er. Jeg tænker i den forbindelse at der kan være forskel på at ændre nogle handlingsmønstre og så på at ændre hvem man er. Sådan som jeg ser det, så kan man sagtens ændre nogle ting ved sig selv uden at blive en anden person, men derimod forblive sig selv. Jeg tror derfor ikke du skal se det som enten eller, men snarere at han faktisk godt kan ændre nogle ting, uden at gå på kompromis med hans personlighed. Det er jo selvfølgelig ikke nemt at ændre på ens måder at handle på, så det kan godt tage noget tid og måske vil I opleve "tilbagefald", men jeg tror på at det kan lade sig gøre. Jeg tænker i den forbindelse, at det kan være rigtig godt for jer, hvis I vælger at blive kærester igen, eller i hvert fald at date igen, at snakke grundigt med hinanden om hvad det er der skal være anderledes denne gang end sidste gang.    

I forhold til det du skriver med at han skriver med andre piger, selvom I faktisk er begyndt at se hinanden igen, er et eksempel på at også du bør fortælle ham hvordan du har det. Det er jo helt i orden at være ærlig og fortælle ham hvordan du har det med at han skriver med andre piger. At det gør dig usikker, på grund af jeres forhistorie, men også gør dig usikker fordi du synes det er svært at åbne sig op overfor et menneske, som signalerer at han ikke 100% går ind i det der er mellem jer lige nu. Kommunikation er jo ikke kun det man siger til andre, det er også de handlinger man gør og ens kropssprog. Måske er han ikke klar over hvordan du har det med det og måske tænker han ikke lige over hvilke signaler det sender at han skriver med andre piger. Derfor vil jeg råde dig til at snakke med ham om det. Være ærlig overfor ham. Også selvom det er svært.

Som en sidste bemærkning skal du vide, at du altid er velkommen til at skrive til Cyberhus, både i chatten og i brevkassen.

Jeg håber du kan bruge mine tanker og de var svar på dit spørgsmål.

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program