Billig Inderst inde

brevkassespørgsmål

Billig Inderst inde

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

AHej jeg efter hånden en ung mand som har kendt min kæreste i godt og vel 1 år... RMin kæreste hun vil sgu hele tiden, så jeg føler inderst inde hun er en smule billig. Når jeg kommer Nhjem spørger hun om ´hun må be til Præsten (pikken) og jeg kan sgu ikke lade være med at sige ja for ellers går hun fra mig. Tror du hun gøre det samme med andre mænd når jeg ikke er der for hun er så liderlig... Hva skal jeg gøre??? snakke med hende. Håber virkelig i vil svare... D:

Svar: 

Hej der.

Jeg forstår godt, det føles som et pres for dig, hvis din kæreste lægger op til sex hele tiden. 

Jeg synes det er rigtig ærgerligt, hvis du føler, hun er "billig", fordi hun har lyst til sex med dig. Måske har hun bare vildt meget lyst til dig fordi du er en god elsker og giver hende vidunderlig sex. 

Ud fra det, du skriver, ser jeg ikke nogen grund til at tro, at din kæreste går i seng med andre mænd. Selvom hun har meget lyst til sex, betyder det ikke at hun har lyst til sex med alle mænd. Hun har måske bare meget lyst til dig.
Hvordan kan det være du synes hun er billig, fordi hun har lyst til sex?

Hendes konstante behov for sex kan muligvis handle om, at hun føler, det er den eneste måde, hun kan få din opmærksomhed på. Måske uanset om hun selv dybest set HAR lyst eller ej? 

Det er ikke sikkert at det er sådan får din kæreste, men desværre tror rigtig mange (især unge) kvinder, at mænd gerne vil have, at de optræder "liderligt" hele tiden. Sådan er kvinders seksualitet ofte fremstillet i porno, så både mænd og kvinder kan nemt få et helt forvrænget indtryk af, hvordan følelserne er i virkeligheden.

Faktisk kan det godt være, at hun tror, at DU vil gå fra HENDE, hvis hun ikke går i seng med dig hver dag. Og det er da rigtig træls, hvis I måske går og misforstår hinanden på den måde. 

Lige meget hvad grunden er, kan jeg høre at du ikke har det godt med den måde i er sammen lige nu. Jeg tænker, du bliver nødt til at snakke med hende om, hvordan I kan arrangere jeres sex-liv, så I begge har det fint med det.

Hvis du er bange for, hun vil føle sig meget afvist, hvis du siger direkte til hende, at du ikke har lyst til sex hver dag, kan det måske være en idé at give hende et knus og nusse og kysse lidt, når du kommer hjem - og så sige, at du har mere lyst til at snakke med hende og kæle lidt, end at I skal ha´ sex.

Held og lykke med det !   LotteK

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program