Hvorfor vokser jeg ikke

brevkassespørgsmål

Hvorfor vokser jeg ikke

brevkassespørgsmål af
Jeppe
15 år
Oprettet 4 måneder 3 uger siden

Hej jeg er en dreng på 15 år som ikke er vokset særlig meget i forhold til mange andre på min alder. Jeg har også altid været lille i forhold til alle andre på min alder, hvis det har noget at sige. Jeg kan bare ikke forstå at jeg ikke er ligeså høj som de andre på min alder når begge mine forældre er ret høje.

Svar: 

Hej Jeppe

Tak for dit brevkassespørgsmål. Jeg kan desværre ikke give dig et klart svar på, hvorfor du ikke er lige så høj som alle andre på din alder. Alle mennesker udvikler sig forskelligt i løbet af puberteten og ungdommen, og nogle udvikler sig hurtigere end andre. Nogle udvikler sig støt gennem hele ungdommen, mens andre oplever, at udviklingen foregår i ryk. Det betyder også, at der sagtens kan komme et tidspunkt, hvor du pludseligt skyder i vejret, fordi din krop stadig er i gang med at udvikle sig.

Når det så er sagt, så afhænger ens højde af mange forskellige ting, men mest af alt af ens forældres højde. Du skriver, at begge dine forældre er ret høje, og det betyder, at du formentlig selv vil blive ret høj som voksen. Det kan være, at der også gik lidt tid, før dine forældre begyndte at vokse i højden? Det kan du prøve at spørge dem om, og måske kan det også være en god idé at tale med dem om din højde, hvis det går dig meget på lige nu.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program