Hvorfor kaster jeg op?

brevkassespørgsmål

Hvorfor kaster jeg op?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 måneder 3 uger siden

Hej, jeg er en pige på 15 år, som der ærligt talt ikke helt forstår hvad der sker med sig selv, lige for tiden. Jeg har en super sød kæreste, som jeg virkelig holder meget af, men problemet er det at jeg her på det sidste, er begyndt at kaste op, næsten hver gang han ligger op til sex. Det skal lige siges vi aldrig har haft sex. Jeg vil ham virkelig godt, både på den ene, og på den anden måde, og han har det på samme måde.  Jeg forstår bare ærligt ikke hvad der sker, for jeg vil jo godt? Jeg har snakket med mine forældre omkring det, men de tror bare jeg er ved at blive syg. - hvilket jeg altså ikke er, for efter jeg har kastet op har jeg det helt fint, intet hovedpine, intet kvalme, dog lidt ondt i halsen, men det er jo klart når jeg jo har kastet min mad op. Jeg ved virkelig ikke hvad der sker, og det er ved at drive mig til vanvid. Jeg håber virkelig du/i kan hjælpe.

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå at du undrer dig over at du kaster op, når nu du egentlig har rigtig meget lyst til at være sammen med din kæreste. 

Du siger at du ikke er ved at blive syg, og at det derfor ikke kan være årsagen? Nu kan sygdom selvfølgelig komme til udtryk på mange måder, så det er svært at være helt sikker på. Men hvis vi går ud fra at det ikke er sygdom, så tænker jeg en mulighed kunne være, at du ganske enkelt bliver så spændt når din kæreste lægger op til sex, at du derfor får kvalme og kaster op. Ikke fordi du synes det er ulækkert eller mærkeligt, men bare fordi du er vildt spændt og har helt vildt meget lyst? 

Jeg tænker det bedste du kan gøre er at se tiden an, og se om det fortsætter på den her måde. Måske kan det være en kombination, af lidt sygdom i kroppen(som du egentlig ikke kan mærke) og den her spænding der giver udslaget? Hvis det fortsætter, kan du overveje, om din kæreste og dig skal lave en aftale om at gå stille og roligt frem. At I gerne vil have sex på et tidspunkt, men at det ikke behøver at være lige nu. På den måde kan du måske "snyde" din hjerne til at tage det mere roligt, når i er sammen(kysser, nusser osv). På et tidspunkt vil det sikkert udvikle sig til at I har sex alligevel, når i nusser og kysser, men hvis det ikke er en forventning du skal forholde dig til om at NU SKAL DET SKE, så kan du måske slappe mere af? Det kunne i hvert fald være værd at afprøve. 

Jeg håber dig og din kæreste finder en god løsning for jer begge to. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program