hvordan ved man om en pige har fortrudt en afvsining

brevkassespørgsmål

hvordan ved man om en pige har fortrudt en afvsining

brevkassespørgsmål af
max
15 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

hej cyberhus.

her i janurra skrev jeg til en pige jeg er vild med om vi skulle være kærester hun svarede nej.

efter det har hun smilt og spurgt om vi skulle spille sammmen til idræt.

og laver mange opslag med hvorfor elsker du mig .

hvordan kan jeg vide , se ,finde ud af om hun har fortrdudt sin sin afvisning.

mit spørgsmål er derfor hvordan ved man at om en pige har fortrudt sin afvisning?

mvh max

Svar: 

Hej Max

Tak for dit brev. Først vil jeg lige sige, at jeg synes det er super sejt, at du spurgte pigen, som du er vild med, om hun ville være kærester. Der er rigtig mange, som går rundt og er vild med en person, men aldrig rigtig får gjort noget ved det, så virkelig sejt, at du rent faktisk gjorde noget ved det og spurgte hende.

Når du skriver, at hun efter at have svaret nej smiler til dig og har spurgt om I skal spille sammen til idræt, så kan jeg faktisk godt forstå, at du er i tvivl om, hun måske har fortrudt sin afvisning. Det er svært at vide, hvad det betyder, men måske prøver hun dig af? Nogle gør nemlig lige det stik modsatte af, hvad de mener og føler og virker afvisende selvom de i virkeligheden er interesset. Det kan være meget forvirrende, men kan handle om, at hun måske er usikker på, om du nu også mener det, når du siger, at du godt kan lide hende.

Jeg tænker derfor, at der er to ting du kan gøre for at finde ud af om pigen har fortrudt sin afvisning. Du kan skrive/spørge hende direkte om hun har fortrudt, at hun sagde nej til dig den gang du spurgte om I skulle være kærester. Ved at spørge/skrive direkte, får du et hurtigt svar på, om hun har fortrudt, og så slipper du for at bruge mere energi på at tænke på det. Der er dog en risiko for, at hun vil føle sig lidt overvældet af det direkte spørgsmål, og derfor vil svare nej igen, måske på grund af hendes egen usikkerhed.

En anden mulighed er, at du er tålmodig og ser tiden an. Når hun smiler til dig, spørger om I skal være sammen til idræt og hvorfor du elsker hende, så kan det være et tegn på, at hun faktisk er interesseret i dig. Men det kan være, at hun har brug for lidt tid til at blive tryg ved dig og gerne vil lære dig bedre at kende inden I skal være kærester. Hvis ikke I allerede gør det, så kan I måske begynde at skrive lidt mere sammen, eller du kan begynde at snakke mere til hende i skolen. På den måde kan I lære hinanden bedre at kende, og du kan måske bedre fornemme, om hun virker interesseret, når I skriver sammen, eller om hun begynder at opsøge dig mere i skolen. Hvis hun er genert, så kan det være den slags små ting, der gør at hun bliver mere tryg. Så måske er det godt givet ud at være lidt tålmodig og holde øje med, om der kommer flere små tegn på, at hun er interesseret.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig pøj pøj med pigen.

De bedste hilsner

Maren

 

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program