Hvad skal jeg?

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg?

brevkassespørgsmål af
Anynom
15 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Dilemma 

 

Hej er en pige på 15 år. Mine forældre er skilt, det har de været i omkring 10 år, de har altid kunne snakke sammen, og har altid holdt jul, nytår og fødselsdag sammen med mig og mine to ældre søskende.

I år kommer min onkel, tante og deres børn til jul, der er dog det at de er fra Frankrig, og ikke taler dansk. Min Mormor holder vi også altid jul med, men da min onkel og dem kommer, har hun valgt at sige hun ikke kommer, da hun er gammel og syg, og ikke ville kunne overskue at være med nogle hun knap nok kender, hvilket jeg syntes er helt fair. Min mor syntes bare ikke at min mormor skal være alene juleaften, når hun er så syg og gammel, så hun har valgt at holde jul med min mormor, hvilket min far er blevet skuffet over, da han gerne vil have dem med.

Min ældste søster vil helst holde jul med min mor og mormor, og min mellemste søster tager indtil videre op til min far.

Og nu står jeg her og er vild i tvivl, om hvad jeg skal gøre. Skal jeg tage op til min far, og gøre min mor skuffet, og tænke på at det kunne være den sidste jul for min mormor? Eller skal jeg tage op til min mor og mormor, og gøre min far skuffet, og ked af det, fordi han glæder sig til at vise min onkel og dem til at vise, hvordan vi fejre jul her i Danmark?

 

Svar: 

Kære dig, 

Puh. Det er godt nok lidt af et dilemma, du står i. Jeg kan sagtens forstå, at du er virkelig meget i tvivl om, hvad du skal gøre. Det er aldrig rart at skuffe andre, det kan give enormt dårlig samvittighed - især ens nære, fx forældre.

Det er dejligt at høre, at dine forældre generelt godt kan sammen og har være vant til at holde jul allesammen sammen. Det tænker jeg også spiller en vigtig rolle ift. hvordan de reagerer på dit valg. Selvfølgelig vil de gerne begge to holde jul med dig, men det er jo ikke dit valg, at familien skal være splittet denne jul. Det ved dine forældre også. De bliver nok en smule skuffede, men jeg tror mere, det er en skuffelse over at skulle være splittede og generelt over situationen. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at du mærker efter, hvad DU gerne vil - ikke hvad dine forældre gerne vil have, de skal nok klare sig. Der er gode grunde til at være begge steder, og derfor er det heller ikke et let valg. Måske du kan prøve at snakke med dine søstre om det? Jeg er sikker på, du også sagtens kan snakke med dine forældre om det, og måske det også kan lindre din frygt for at skuffe dem lidt. 

Du gør intet forkert, ligegyldig hvad du vælger. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og så er jeg sikker på, du nok skal få en skøn jul - hvorend det bliver! 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program