Hund

brevkassespørgsmål

Hund

brevkassespørgsmål af
Mathilde
15 år
Oprettet 4 år 13 timer siden

hej min hund er knap 2 år, og den gider virkelig ikke at spise. Vi har prøvet alt fra leverpostej, tun til ris og kylling og vådfoder. Og alt har vi prøvet men han spiser stadig ikke. Vi har været i en dyre butik hvor de sagde vi skulle varme maden, så den duftede. Det hjalp ikke en skid. han vil bare ikke spise. Vi har sikkert gjort ham kræsen!. men har i nogle tip til at få ham til at spise, det påvirker vores hverdag !! Btw vi har prøvet tun, leverpostej, vådfoder, ris, kylling, gulerødder, fiskefilet, frikendelser. Det skal lige siges når vi putter fx frikkedeller eller torskerogn spiser han det, men han spiser udenom pillern og våfodret 

Svar: 

Hej med dig

Det lyder til at du er en meget omsorgsfuld ejer, og ud fra hvad du beskriver, så er din hund meget heldig at være i din familie. Derfor kan jeg også godt forstå at det fylder, at han ikke vil spise. Eller at han i hvert fald ikke gider at spise andet end frikadeller og torskerogn. 

Det lyder til, som du selv skriver, at den er blevet kræsen. Det er rimelig nemt at gøre en hund kræsen, fordi man bare så gerne lige vil forkæle den lidt ekstra. Desværre er det en bjørne-tjeneste, fordi din hund har bedst af at få mad, som er lavet til hunde. Heldigvis er det også rimelig let at ændre på det, men det kræver at I er tålmodige og står fast. Det vil sige at I skal stoppe med at give ham de lækre godbidder og al den anden mad som ikke er designet til hunde. Med tiden kan I godt åbne lidt op for det igen, f.eks. at han kan få nogle rester fra aftensmaden, men lige nu skal I have ham overbevist om at hundemad også er god mad. 

Nu tænker du måske at han så bare slet ikke vil spise, men jeg lover dig, at han nok skal spise, når han bliver sulten nok. Sørg for at mad og vand er tilgængeligt for ham, og I kan godt afprøve noget forskelligt hundefoder - men I skal helst holde fast i det samme foder i mindst 1 uge, før I prøver noget andet. Det bedste for en ung hund er tørkost, da tænderne har brug for lidt modstand for at holde sig sunde. Og så skal I simpelthen være tålmodige. I starten skal han nok brokke sig, og I får sikkert også lyst til at give ham noget andet. Men hvis I gør det, så skal I starte forfra med afvænningen hver gang. Vis ham i stedet hvor tørfoderet står, og lad ham forstå at det er hans mad. Sørg for at rose ham rigtig meget, når han spiser hundemaden - så vil han begynde at forbinde hundemad med glæde, og det vil gøre det nemmere.

Hvis han nu, mod forventning, slet ikke rører maden (selv efter 1 uge), virker træt og uden energi, så skal I kontakte dyrlægen. For så kan der godt være noget andet galt, som jeg ikke kan vurdere ud fra dit brev. Dyrlægen kan også hjælpe jer med at vælge det rigtige foder til lige præcis jeres hund, og kan være en god guide ift. hvad man kan gøre for at holde sin hund sund. 

Jeg håber du kan bruge mit svar! 

Venlig hilsen

Signe

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program