hjælp hvordan siger jeg det her til nogen

brevkassespørgsmål

hjælp hvordan siger jeg det her til nogen

brevkassespørgsmål af
liwa
13 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

hej jeg har noget jeg har på hjertet jeg har onaneret til en kendt skuespiller der hedder oscar dietz jeg føler mig klam over det er det normalt jeg er bare lidt flov over det og lidt bange for hvad mine forældre vil sige

Svar: 

Hej med dig Liwa

Det er en helt normal og sund ting at onanere. Rigtig mange mennesker kan fantasere om nogle de er tiltrukket af, eller måske endda forestille sig nogle forskellige ting, som ophidser dem sexuelt, når de onanerer. Så der er intet unormalt, forkert eller klamt i det, du har gjort, og det er ikke noget, du skal være flov over. Rigtig, rigtig mange mennesker onanerer og nogle gør det måske en dag hver dag eller flere gange om dagen. Det er en helt almindelig ting at gøre, og som f.eks. kan hjælpe en med at slappe af, sove bedre og generelt have det godt. 

Du skriver til sidst, at du er bange for, hvad dine forældre vil sige, og det kan jeg godt forstå. De fleste synes, at det er rimelig akavet at skulle snakke onani og sex med ens forældre. Men forældre ved godt, at det er almindeligt at være nysgerrig på sin krop, at udforske den, onanere og at have sex. Samtidig så er det også okay, hvis man ikke har lyst til at snakke med sine forældre om de her ting, så længe man så finder et andet sted, hvor man måske kan få svar på sine spørgsmål. Her kan hjemmesider som Sexlinien f.eks. være en hjælp. Nogle vælger måske også kun at snakke med deres forældre om nogle ting, imens man holder andre ting for sig selv eller snakker med f.eks. sine venner eller en kæreste om det i stedet. Det kan f.eks. være ens fantasier og lignende.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mange hilsner

Dagmar

 

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program