hjælp

brevkassespørgsmål

hjælp

brevkassespørgsmål af
lucas
13 år
Oprettet 2 år 5 måneder siden

jeg er 13 og har ikke hår på pikken og kan ikke spærme, men det kan alle mine venner og de har alle hår. jeg er begyndt at have 1 hår rundt omkring, betyder det jeg er ved at få hår?

Svar: 

Hej Lucas

Det kan sagtens være, at du så småt begynder at få hår på kroppen nu. Det er meget forskelligt, hvornår drenge får hår på kroppen i løbet af puberteten. Der er nogle, som får hår på kroppen tidligt, mens andre får det lidt senere. Der er også nogle drenge, som udvikler sig lidt ad gangen gennem hele puberteten, mens andre drenge udvikler sig pludseligt og meget hurtigt på kort tid. Så det er ikke helt til at sige, hvornår man selv begynder at få hår rundt omkring. Der er desværre ikke så meget andet at gøre end at have tålmodighed.

Jeg kan samtidig godt forstå, hvis det bekymrer dig, at du er den eneste af dine venner, som ikke har fået hår på kroppen endnu. Det kan være, at du er den eneste i din vennegruppe, men jeg ved, at der er mange andre drenge, som har de samme bekymringer som dig. Det er ikke altid særligt sjovt, hvis man føler, at man udvikler sig anderledes end sine venner. Men du er stadig helt normal, selvom du ikke har fået lige så mange hår på kroppen endnu, som dine venner har.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program