hjælp

brevkassespørgsmål

hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hej jeg har i en måned haft et problem med mit øje. de højre øjenlåg begynder nogle gange om dagen at ryste ud af det blå. her i dag er det begyndt ved min næse, hvor det højre næsebor også sådan “ryster” da jeg startede på gym fik jeg migræne pga stress, måske kan stress også være grunden til dette?

tak på forhånd for hjælpen

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål.

Det lyder til, at det drejer sig om sammentrækninger i musklerne omkring dit øje og i dit øjenlåg. Det kan man få i alle muskler rundt omkring på kroppen, og det kan være generende, men til gengæld er det oftest kortvarigt og ufarligt. 
Jeg tror, det er helt tilfældigt, at det kommer nu og tænker ikke det har noget at gøre med migræne eller stress.

Hvis det er noget, der kommer og går og dit øje ikke er rødt, dit syn er normalt, og der ikke er andre symptomer, så synes jeg, det lyder helt fredeligt. 
Ellers skal du selvfølgelig bestille tid hos din læge og det vurderet.

Mvh Anne

Annes billede
Anne har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program