Har jeg kræft?

brevkassespørgsmål

Har jeg kræft?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Jeg er en pige på 12 år, som er bange for at have kræft ved min negl. Jeg har nu i lang tid haft en lille rød plet på midten af min negl. Nu er midten af min negl begyndt at flække lidt af. Hele min negl er ikke flækket at, men der på midten af min negl (hvor pletten også er) er begyndt at flække lidt af. Jeg er meget bange, og vil gerne til læge, men mine forældre siger at det er ingen ting. Den er forresten også en lille bitte smule tung Nør jeg løfter den. Jeg har læst at man kan få negle-kræft men det ligner ikke de jeg var..

Hilsen den bange pige

Svar: 

Hej den bange pige

Tak for dit spørgsmål, det er godt du skriver til os.

Til at starte med vil jeg gerne berolige dig. Ud fra din beskrivelse lyder det slet ikke som kræft i din negl. Hvis man har kræft i neglen kommer der en tyk sort streg på neglen, og det er meget sjældent. Så jeg kan med sikkerhed sige, at du ikke har kræft i din negl.

Der er mange helt ufarlige årsager til at man får pletter på neglene, eller at neglene flækker. For det meste skyldes det, at man har slået neglen eller neglebåndet, selvom det er ikke altid, man har lagt mærke til det da det skete. Det kan være svært at sige lige præcis hvad der er sket med din negl, men jeg er sikker på, det ikke er noget farligt. Som regel vokser neglen ud og bliver fin igen, men det kan godt tage et par måneder. Det kan være en god ide at tage et plaster over neglen, hvis den stikker lidt ud, der hvor den er flækket. På den måde undgår du, at den hænger fast i ting og kommer til at gøre ondt.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du ikke er bange længere. Du er altid velkommen til at skrive herind.

De bedste hilsner

Johanne

Johannes billede
Johanne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program