HÆJLP!!!

brevkassespørgsmål

HÆJLP!!!

brevkassespørgsmål af
Emilie
17 år
Oprettet 1 måned 2 uger siden

Hej

Jeg har i længere tid vejet min mad og talt kalorier i 5 år nu og i 2016 blev jeg indlagt pga. jeg hade tabt mig 10 kilo på 1 måned og spiser det der svarer til to knækbrød (hvilket ca. er 100 kalorier) og det er nu gået lidt op for mig at jeg måske havde et problem. jeg for mindre og mindre lyst til at spise og kan slet ikke overskue at skulle op på de 1400 kalorier jeg vejer pt. 48 kilo og har en BMI på 17.5. Alle går og siger jeg er for tynd og at jeg har anoreksi men det tror jeg ikke rigtig på... jeg er ikke rigtig i skole og er ikke social. For et år siden brugt jeg 14,5 timer om ugen på kor og har ikke rigtig overskud til det mere...
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre....

Svar: 

Kære Emilie

Det lyder til, at du står i en rigtig svær situation lige nu, og jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad du skal gøre. Det er derfor også super sejt, at du skriver her i brevkassen, fordi det er første skridt mod, at tage hånd om noget, der fylder rigtig meget for dig - virkelig stærkt gået! Du skriver til slut, at du ikke ved, hvad du skal gøre, og jeg vil derfor forsøge at komme med nogle råd til, hvordan du kan tackle din situation.

Ud fra det du beskriver, så lyder det til, at du bruger rigtig meget energi på at tænke over og bekymre dig om mad. For mig vidner det om, at du har et svært forhold til mad, og det lyder desværre til, at det bliver altoverskyggende og har indflydelse på dine sociale relationer, skole og fritidsaktiviteter. Du ved det måske allerede, men når ens fokus på mad bliver så stort, at det påvirker ens overskud til skole, venner og fritidsaktiviteter, så er det rigtig uhensigtsmæssigt, fordi det får negativ betydning for ens generelle trivsel.

Det kan desværre være rigtig svært selv at indse, at ens fokus på mad har overtaget, og for mange er det en lang proces, at nå til den erkendelse, at man har brug for hjælp. Når du vælger at skrive her i brevkassen og fortæller, at det er gået lidt op for dig, at du måske havde et problem, så tænker jeg, at du er godt på vej i den proces. Selvom du ikke helt tror på det når andre siger, at du er for tynd, så virker det alligevel til, at du notere dig deres ord og reflektere over om der kan være noget om det de siger, og jeg synes det er rigtig flot, at du er nået der til.

I første omgang så tænker jeg, at det er vigtigt, at du taler med nogen om din tanker og følelser, hvis ikke du allerede gør det. Det kan være en kæmpe lettelse at dele de tanker og følelser der fylder med nogen, og det kan gøre, at du får en lille pause fra det hele i et stykke tid. Du kan eksmpelvis tage fat i din mor/far, lærer eller en anden voksen, som du er tryg ved og indvie personen i din situation, så han/hun får mulighed for at støtte dig på den måde, som du har brug for lige nu. Nogle gange kan det også være rart at tale med nogen, man slet ikke kender, men som har en stor faglig viden indenfor et specifikt område. Her kan jeg anbefalde dig at kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), hvor der sidde en masse dygtige rådgivere klar til at lytte og hjælpe dig til at håndtere de svære tanker og forstå, hvad din spiseforstyrrelse handler om. Hos LMS tilbyder de anonym rådgivning pr. chat, sms, mail, telefon, videosamtaler eller personlige samtaler. Der er på den måde både mulighed for, at du kan møde op og få rådgivning ansigt til ansigt, eller rådgivningen kan foregå på skrift ligesom her hos Cyberhus. Mange af rådgiverne hos LMS har selv haft en spiseforstyrrelse, så de kan sikkert genkende mange af de ting du oplever. 

Noget andet som jeg tror vil være godt for dig, det er at begynde at være social igen. Det behøver ikke være hver dag, men måske en times tid om dagen én gang om ugen til at starte med. Selvom det måske kan lyde vildt uoverskueligt, når ikke du har så meget overskud i hverdagen, så tror jeg faktisk, at det kan hjælpe dig til at få overskud igen. Mange mennesker tanker nemlig energi af at være sammen med andre mennesker, og det lyder til at du tidligere har nydt at være meget social, nu når du har brugt så meget tid på at gå til kor. Så måske du kan prøve at lave en aftale med en veninde en eftermiddag, hvor I hygger jer i en times tid med at gå en tur, se en film, synge eller hvad du nu tidligere har kunne lide at bruge tid på sammen med dine veninder. Hvis I på forhånd aftaler hvor længe og hvad I skal lave, så kan det måske være med til, at du bedre kan overskue at være social, fordi rammerne for aftalen er strukturede på forhånd.

Generelt kan det være en rigtig god øvelse at minde sig selv om de ting, som før i tiden gav en energi. Det kan både være små og store ting, som at sige 'godmorgen' til sine forældre, cykle til skole, gå til en fritidsaktivitet eller holde orden på sit værelse. Prøv om du kan komme i tanke om nogle af de ting, der plejer at give dig energi og overskud, skriv dem ned og læg en plan for, hvordan de ting skal blive en del af din hverdag igen. Hvis det er svært selv at lægge en plan, så kan du også gøre det i samarbejde med din mor/far, en ven eller andre som du kan forestille dig vil være en god støtte. 

Som sagt så tror jeg det vigtigste i første omgang er, at du taler med nogen om det der fylder. Det er ikke så vigtigt, hvem det er, men det er vigtigt, at du får åbnet op for dine tanker og følelser, så du kan få et frirum og ro til at samle energi. Du er også altid velkommen i Cyberhus' en-til-en chat, hvor vores søde rådgivere sidder klar til at lytte eller komme med gode råd. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange varme hilsner

Maren

Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program