Kære du,

Tak for dit brev. Det lyder som en rigtig svær situation du står i.

At være forelsket kan være det dejligste i verden, men det kan også være det værste i verden. Hvis ens følelser er gengældt er det virkelig skønt at være forelsket. Men hvis de ikke er, er det ganske ubehageligt og virkelig nederen at være forelsket.

Du skriver, at du er forelsket i din bedste ven, men at dine følelser ikke er gengældte og at han oven i det også har en kæreste. Du skriver også, at han har såret dig dybt ved først at spørge om du har lyst til at "prøve noget" med ham for derefter at trække det tilbage og sige, at han ikke har følelser for dig. Dette har fået dig til at føle dig utiltrækkende, og fået dig til at stille spørgsmålstegn ved, hvad det er ved dig, der gør, at han kun ser dig som en ven. Når man går i sine følelsers vold og har det som du har det, kan man få tænkt rigtig mange tanker om, hvad det er der er galt med en selv, siden den anden ikke vil have en. Den slags tanker kan gå hen at blive dominerende, og gøre, at man begynder at tvivle på sig selv. Det kan blive meget ubehageligt, og man kan blive hvirvlet helt ind i tanker og følelser af ikke at være god nok og ikke at være tiltrækkende nok.

Det er meget vigtigt at få bremset den slags tanker inden de tager overhånd. Der er mange måder at gøre dette på, men i din situation tror jeg det bedste du kan gøre for at stoppe tankerne inden de får for meget magt, er, at spørge din ven direkte, hvorfor han ikke ser dig som mere end en ven. Hvis du spørger ham direkte, vil det dels give dig noget afklaring og sætte en dæmper på tankerne, men det vil også gøre det lettere for dig at komme videre, da du forhåbentlig vil have fået et klart svar på, hvad årsagen er til, at dine følelser ikke er gengældte.

Hvis du skal kunne bruge hans svar til noget, er han nødt til at være ærlig. Det kan nogen gange betyde, at man får nogle ting at vide, som måske ikke er så rare at høre. Men det vil ofte være konstruktive ting, som man kan bruge til at give slip og komme videre.

Du skriver, at du er bekymret for at miste ham, og det kan jeg sagtens forstå, for han lyder til at være en rigtig god og meget nær ven. Men det at komme videre og give slip på ham rent følelsesmæssigt behøver ikke betyde, at jeres venskab er slut. Følelser kan være skønne, men kan også være meget voldsomme at være i. Fælles for alle følelser er, at de på et eller andet tidspunkt går over. Alle følelser går over igen og derfor vil dine følelser for ham også ebbe ud på et tidspunkt. Enten fordi han giver dig nogle gode og brugbare svar, som hjælper dig videre eller også fordi tiden går.

Hvis du ikke vil miste ham tror jeg det bedste, du kan gøre er at lægge kortene på bordet og fortælle ham, hvordan du har det. Fortæl ham om dine følelser og spørg til, hvorfor han ikke ser dig som mere end en ven. Fortæl ham, hvor såret du blev, da han gav dig falske forhåbninger. Og fortæl ham, at du rigtig gerne vil beholde ham som ven, selvom det er svært lige nu, hvor han er din førsteprioritet, men du ikke er hans. Det lyder som om han betyder rigtig meget for dig, og jeg tænker derfor, at du ikke skal give op, før du i det mindste har fortalt hvordan du har det og har fået nogle svar.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig al mulig held og lykke!

De bedste hilsner, 

Stine