Forelsket...

brevkassespørgsmål

Forelsket...

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej...

Er en pige på 15 år og jeg har forelsket mig i en dreng, men hver gang vi snakker koncentrer han sig enten om at spille eller også skal han lige snakke med en anden pige midt i det hele...

Ved ikke hvad jeg skal gøre

Svar: 

Hej med dig.

Det kan være rigtig dejligt at være forelsket, men det kan også være rigtig frustrerende. Det kan det især, hvis drengen ikke ved, at man er forelsket eller hvis han ikke har det på samme måde. Forelskelser kan også være helt fantastiske, når de er gengældt og man får fortalt personen, man er forelsket i, hvordan man føler.

Du skriver, at ham du er forelsket i altid enten spiller eller også taler han med en anden pige. Nu ved jeg ikke, om du har fortalt ham, hvordan du føler for ham. Hvis du har mod på det, kunne du fortælle ham, at du har forelsket dig i ham. Så kan du se, hvordan han reagerer og om han har det på samme måde. Det lyder til, at I tilbringer noget tid sammen, når du oplever, at han spiller, så det kunne også godt tyde på, at han er glad for, at du er der. Så kan det jo også være, at han gerne ville, hvis du kunne være hos ham som hans kæreste.

Selvom det kan være hårdt at være forelsket, så kan det også være rigtig rart. Også når man ikke er kærester og når man bare er hjemme og tænker på den, som man godt kan lide. Det kan være en rigtig behagelig følelse og den skal du endelig holde fast i og nyde at være i. Måske går den væk igen, måske skal I være kærester eller måske har du det snart sådan med en helt anden dreng. Det er ikke til at sige, men jeg synes, at det kunne være sejt, hvis du fortalte ham her, hvordan du har det og ser, hvor det fører Jer hen.

Venlige hilsner fra
Signe M.

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program