Familie problem

brevkassespørgsmål

Familie problem

brevkassespørgsmål af
Lilly
14 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Hej, jeg hedder Lilly og er 14 år gammel. Jeg skriver her ind fordi jeg godt kunne bruge en at snakke med. Jeg har nu kendt min papfar i omkring 5 år og jeg har aldrig helt været glad for ham. (Det skal lige siges at han ofte for det dårligt pga hans kræft - den er ikke så alvorlig)Vi flyttede sammen 2 år siden og selv om det ikke var det fedeste har jeg prøvet at glad på min mors vegne. Problemet er at jeg virkelig føler mig bange og utryk omkring ham, udover det snakker han meget hårdt til mig og min storebror. Jeg havde ikke turde sige noget af det til min mor fordi at hun virkede glad, men jeg føler slet ikke at hun ser hvordan han behandler hende feks sidst de blev uvenner ignorerede han hende i 3 dage ind til at hun sagde undskyld og den måde han snakker til hende på gør det ikke meget bedre. Jeg har så snakket med min mor om det nogle par gange nu og det gør ondt at se hvor ked af det det gør hende. I ferien havde mig og min bror haft så ondt i maven over at skulle på ferie med ham at vi tog en meget stor snak med vores mor om det, jeg har aldrig set hende være så ked af det før. Hun sagde at hun ville gøre alt for at vi fik det bedre, enden går hun fra ham, ellers sker der ingenting som der gjorde sidst vi snakkede. Siden den aften har jeg ikke kunne sove, jeg har skyldfølelse i min mave, følelsen af at det er min skyld at min mor ikke kan blive glad. Jeg fortryder lidt at jeg noglesinde havde sagt noget, hvis jeg bar havde bidt det i mig ville hun være glad lige nu, men på samme tid kan jeg ik leve i det her og gå rundt med ondt i maven hele tiden. Min mor fortjener alt og jeg vil gøre alt for at hun er glad. Det var alt her fra, håber i forstår.

Svar: 

Kære Lilly

Tak fordi du rækker ud og skriver ind til os. 

Til start vil jeg virkelig rose dig for at række ud til din mor, og fortælle om hvordan du går og har det, og hvordan du oplever din papfar behandler jer. Det er virkelig sejt gået at du fortæller hende om det, for jeg kan høre, at det har været enormt svært for dig. Samtidig er jeg også glad for at høre at din mor ikke er ligeglad, men lytter til dig og gerne vil prøve at tale med din papfar. 

Jeg forstår dog også godt, at du har ondt i maven og fortryder at du har fortalt det, for det er bare enormt svært at skulle sige sådanne ting højt og risikere at gøre andre kede af det, men samtidig holder jeg fast i min ros til dig, for at sige det højt og ikke gå rundt med det alene. Du har ret til at have en tryg hverdag. Det har alle børn og unge, ja alle mennesker uanset alder! Og hvis den ikke er tryg at være i, er det vigtigt at gøre noget ved det og se om man kan ændre noget. Du fandt her en rigtig god og fornuftig løsning, at fortælle det til din mor. Jeg tænker faktisk også at din mor er rigtig glad for at du fortæller hende om det, og kan hjælpe hende til at i får det bedre alle sammen. Det kan betyde at din mor går fra din papfar til sidst, men så er det også den rette løsning hvis det er det hun vælger. Lige nu lyder det til, at hun forsøger at tale med ham om det og forsøger at hjælpe ham til at han kan behandle jer anderledes. 

Derfor vil jeg også anbefale dig, at du  fortsætter med at tale med din mor om hvordan du har det, og det du oplever om hvordan han behandler hende. Måske har hun vænnet sig til det og derfor ser hun det ikke på samme måde som dig. Ved at tale sammen, kan i bedre få en fælles forståelse af hvad der foregår og du kan samtidig hjælpe hende til at få fundet ud af hvad der skal ske fremadrettet. 

Måske kan det være hjælpsomt for dig at tale med nogle andre også? Fx på gruppechat.dk kan du møde andre unge i trygge rammer. Ellers kan det måske være hjælpsomt for dig at skrive til Cyberhus's sms rådgivning og tale om hvad du kan gøre herfra. 

Men en ting er sikkert og det er at det er virkelig sejt gået, at du ikke går med det alene, men fortæller din mor ærligt om hvordan det er for dig. Også selvom du går rundt med en skyldfølelse. Det er aldrig din skyld og kan aldrig blive det, hvis han taler hårdt til jer og du ikke føler dig tryg. De voksne har et særligt ansvar til at børn og unge kan føle sig trygge i opvæksten, særligt i deres hjem. 

Jeg håber du får nogle flere snakke med din mor, og prøver at minde dig selv om, at du har gjort det her, for at hjælpe dig selv, din bror, din mor og faktisk også din papfar. 

Venlig hilsen fra Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program