Fårskæl

brevkassespørgsmål

Fårskæl

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 1 måned 2 uger siden

Hej jeg er en dreng der undre sig over hvad fårskællen er på pigers nips og dregnes nips

Svar: 

Hej med dig

Når du spørger, hvad forskellen er på piger og drenges nips, så går jeg ud fra, at du hentyder til forskellen på piger og drenges brystvorter. Det er et super godt spørgsmål, for som udgangspunkt ligner piger og drenges brystvorter hinanden ret meget, men der er helt sikkert store forskelle.

En af de helt væsentlige forskelle er, at pigers/kvinders brystvorter er forbundet med mælkegange inde i brystet. Det betyder, at de kan amme deres barn, hvis de engang bliver gravide og føder. Drenge i puberteten kan ligesom piger opleve, at der kommer mælkeagtigt væske ud af brystvorterne, men drenge har ikke på samme måde mælkegange i deres bryster, som piger har.

En anden forskel er, at drenge som voksne kan opleve, at deres brystervorter bliver omgivet af hår. Piger/kvinder kan også i nogle tilfælde opleve det i et mindre omfang, men det er mest mænd, der udvikler hårvækst på brystet og omkring brystvorterne.

Fælles for både piger og drenges brystvorter er, at de kan være meget følsomme, fordi de er en del af det der kaldes erogene zoner. Det vil sige, at piger og drenge kan blive pirrede og seksuelt opstemte, hvis deres brystvorter bliver stimulerede. Det er dog meget forskelligt, hvor pirrende man synes det er lige såvel, som det er forskelligt, hvilken form og farve vores brystvorter har.

Jeg håber mit svar har gjort dig lidt klogere på forskellen mellem piger og drenges nips.

De bedste hilsner

Maren

 

Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program