en forvirrende situation

brevkassespørgsmål

en forvirrende situation

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej. Jeg er en 18 årige pige som har været single i 4 måneder efter at have haft en kæreste i 2 år. Jeg kan mærke at jeg er begyndt at blive interesseret i fyrer igen. Problemet er bare det at jeg ikke ved hvordan jeg skal håndterer situationen. I sidste weekend var jeg i byen og fik øje på en fyr fra min fortid (blot en gammel ven). Jeg havde glemt alt om ham, men jeg kunne ikke få øjnene væk fra ham. Vi fik øjenkontakt mange gange og det var det.

Der skete ikke mere andet end at jeg kunne fornemme at han godt kunne genkende mig. Næste dag, sendte jeg en snap til ham og vi har snappet uafbrudt i 4 dage. Men så imorges sendte jeg en snap til ham hvor jeg skrev noget om en aflevering til ham. Det var ikke noget han kunne svarer på, det var blot mere en konstantering, men han plejer at svarer på alle min snaps.

Desuden har vi også matchet på tinder. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op for jeg har heller ikke lyst til at blive ved med at holde kontakt med ham hvis han ikke er interesseret. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg håber i kan hjælpe. Venlig hilsen en meget forvirret pige.

Svar: 

Hej forvirrede pige :)

De fyre er svære at blive kloge på. Måske han har travlt, måske han ikke ved hvad der skal ske imellem jer, måske han ikke er interesseret - du kunne jo prøve at skrive til ham og spørge om I skal mødes en eftermiddag/aften til en cola eller noget. SÅ finder du da ud af om han har lyst til mere end 'bare' lidt snaps. En anden og vigtig tanke:

Du skriver at du har været single i 4 måneder efter et 2 årigt forhold. Er du klar til at overveje et nyt forhold? Har du ikke nogle venner/veninder/noget familie du vil bruge en masse tid på nu du er fri og single? Singellivet har jo også fordele og det kan være en god ide at give det lidt tid inden man starter et nyt forhold op så man er mere afklaret og helt klar til ny kærlighed.

Hvis man skynder sig ud og møder en ny i en fart kan det ende i et rod af følelser fordi man måske ikke var så klar til et nyt forhold som man troede og så går det nye måske i stykker inden det kommer i gang. Altid en god ide at give det lidt tid - selvom det er svært og fristende med søde fyre ;)

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det hele.

Mange hilsner fra

/Trine

Trines billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program