Den sexuellelavalder

brevkassespørgsmål

Den sexuellelavalder

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 uger 3 dage siden

Hey Cyberhus.

Jeg er 15 år gammel, og har fået en kæreste som blev 14 her i marts. vi har været kærester i snart 3 uger og hun har haft sex før, og det samme har jeg. Vi har begge snakket om at have sex sammen, men Jeg er bare bange for om hendes forældre kan/vil melde mig hvis jeg havde sex med hende. Den sexuelle lavalder ligger jo på 15 for at undgå unge for at blive udnyttet af ældre, men hvis vi er kærester og vi begge er klar og gerne vil kan der så stadig ske noget ved det??

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål! Jeg tænker egentlig, at det er et vildt relevant spørgsmål, som der sikkert også er mange andre, som har været i tvivl om. For det er selvfølgelig en lidt svær situation, forstået på den måde, at når man læser den lov, som omhandler den seksuelle lavalder, så er svaret teknisk set, at du ikke må have sex med din kæreste, fordi hun er under den seksuelle lavalder. Men samtidig har du fuldstændig ret i, at loven er lavet for at beskytte børn og unge mod at blive udnyttet af ældre eller voksne mennesker, og ikke for at forhindre jævnaldrende unge i at have sex, hvis det er noget begge parter ønsker, og som begge er trygge ved. På den måde så kan jeg ikke forestille mig, at man nogensinde vil retsforfølge og altså straffe en 15-årig, som er sammen med sin kæreste på 14 år, hvis nu begge har ønsket at have sex. 

Det er svært for mig at sige, hvad din kærestes forældre vil sige til det, hvis det er. Umiddelbart vil jeg ikke tænke, at de kunne finde på at prøve at melde dig, da jeg tænker, at de også godt ved, hvad den egentlige pointe med loven omkring seksuel lavalder er. Altså at det handler om at beskytte unge mod udnyttelse fra ældre eller voksne mennesker. Men jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget, da jeg ikke kender din kærestes forældre. Når det så er sagt, så tænker jeg som sagt virkelig ikke, at der er nogen, som vil prøve at retsforfølge dig, hvis du og din kæreste vælger at have sex, så længe I begge føler, at I er klar til at have sex med hinanden. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at I finder en løsning, som I begge har det godt med og er trygge ved. For god ordens skyld, så vil jeg også bare lige huske jer på, at hvis I vælger at have sex, så skal I huske at bruge beskyttelse, som beskytter både mod graviditet og kønssygdomme, f.eks. kondom. 

De bedste hilsner,

Dagmar

 

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program