Besked fra min biologiske far

brevkassespørgsmål

Besked fra min biologiske far

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

Hej

Jeg er en pige på 19 år, der siden jeg var helt lille har været i en god velfungerende plejefamilie. Jeg ser min biologiske mor engang i mellem, når det lige passer og når hendes helbred tillader det... Sagen er den at jeg aldrig har mødt min biologiske far. Min mor og far gik fra hinanden få måneder efter jeg blev født, idet min biologiske far fandt sammen med naboen, og min mor stod derfor med det hele selv.  Oveni det blev hun ramt af nogle sygdomme, der gjorde hun ikke kunne passe mig, derfor kom jeg i en plejefamilie.

For tre år siden modtog jeg en besked fra mine to halvbrødre (fars side), som jeg ikke vidste jeg havde. Vi har siden da mødtes et par gange og fået snakket om det hele. Pga. mine brødre tog kontakten med mig, så har min biolgiske far ligeledes også taget kontaktet til mig via besked. Heri skriver han bl.a. at han gerne vil mødes og at jeg ikke er glemt hos ham, men at personligt ville vente med at tage kontakten til jeg blev myndig. Han skriver også at han gerne vil forklare hvorfor situationen endte som den gjorde dengang, og hvorfor han tog det svære valg. Jeg står lidt i et dilemma, for jeg har nok mest af alt ikke lyst til at have noget med ham at gøre? Det har jeg sagt til mig selv hele livet. Jeg tror ikke jeg kan acceptere at han bare skred fra min mor og jeg... Jeg kan ikke forstå hvordan man kan gøre sådan noget mod ens datter? Men på den anden side er det min far, og det kan også være hårdt at gå ikke og vide hvem ens biologiske far er? Jeg synes virkelig det er svært og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre?

Hilsen den fortvivlede..

Svar: 

Kære fortvivlede pige

Hvor er det et vanskeligt dilemma at stå i. Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at finde ud af, hvad du skal gøre. Det lyder til, at der er mange tanker og følelser indblandet, og derfor kan det være svært at træffe en god beslutning. Det glæder mig dog at høre, at du har haft en god plejefamilie, og at du stadig har kontakt til din mor, når sygdommen tillader det. 

Det lyder til, at mødet med dine halvbrødre har været en god oplevelse. Måske har du fået svar på nogle af ting, som du har gået og undret dig over med hensyn til din far. Spørgsmålet er, om det er nok for dig at kende dine halvbrødre? De kan måske svare på nogle spørgsmål, som du måtte have om din far uden, at du kommer i kontakt med ham. 

Du skriver også, at du ikke har lyst til at have noget med ham at gøre, og at du ikke ved, om du kan acceptere, at han forlod dig og din mor. Måske kan mødet med din far give dig muligheden for at udtrykke dine følelser og fortælle din oplevelse af situationen over for ham. Måske kan det give dig noget ro, at han også ved, hvordan du har haft det gennem din opvækst uden din biologiske far. Hvis du vælger at mødes med ham, så kan det være en god ide, at du gør dig klart, hvorfor I mødes. Det vil sige, at du skal overveje, hvad du får ud af at mødes med ham. Det skal foregå på dine præmisser.

Og det kan også være godt at huske på, at bare fordi I mødes én gang, så er det ikke ensbetydende med, at I skal være en del af hinandens liv, eller at I skal blive ved med at holde kontakten. Det er rigtig vigtigt, at du føler dig tryg i det, og at du passer på dig selv i situationen. 

Mit sidste råd er, at du skal mærke efter, om du er klar til at mødes. Gå efter din mavefornemmelse. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig i en svær situation. Held og lykke!

Venlig hilsen

Lucia

Luchias billede
Lucia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program