Bange for at miste forældre

brevkassespørgsmål

Bange for at miste forældre

brevkassespørgsmål af
Simon
11 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hej min Far er 62 år jeg blev født da han var 51 jeg er bange for at miste ham. Jeg kan næsten ikke sove uden at tænke på det og det gælder også min mor. Men min Mor er 46 år og jeg blev født da hun var 35. Jeg er bare så bange kan jeg gøre noget ved det?

Svar: 

Hej Simon 

Mange tak for dit spørgsmål her i brevkassen. 

Det lyder bestemt ikke rart, at du går rundt med alle de bekymringer, omkring at miste dine forældre. Bekymringer som dine skal du ikke gå rundt med alene. 

Heldigvis er der ingen der ved, hvor gamle vi mennesker bliver. Selvom dine forældre er 62 og 46 år nu, så kan de sagtens leve mange mange år endnu og stadig være sunde og raske. Derudover kan det måske være en rigtig god idé for dig, at snakke med dine forældre omkring dine bekymringer og tanker. På den måde kan du få sat ord på dem. Det tror jeg vil kunne hjælpe på dine bekymringer og hjælpe dig med, at kunne sove bedre om natten. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at kigge forbi igen, eller måske kigge forbi vores 1-1 chat, hvor du kan få en snak med en af vores søde rådgivere.

De bedste hilser 

Sara 

 

SaraSs billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program