Bange

brevkassespørgsmål

Bange

brevkassespørgsmål af
f
13 år
Oprettet 3 år 2 måneder siden

Er bange for at blive gravid. Mig og min kæreste har haft hygget os lidt med at få fInger og give handjob. Men sidst der så havde jeg givet ham et handjob og der var så sæd på hans fingere da han gav finger. Skal jeg være bange for at være gravid nu?

Svar: 

Hej f,

Det kan godt lade sig gøre at blive gravid ved at sæd kommer fra fingrene og ind i skeden. Sandsynligheden er lille, men den er der. Derfor vil jeg råde dig til at holde øje med din menstruation. Hvis den kommer som den plejer burde du ikke have grund til bekymring. Men hvis din menstruation er forsinket eller udebliver kan det være et tegn på graviditet, og så er det om at få taget en graviditetstest hurtigst muligt. Er testen negativ, men menstruationen fortsat udebliver er det en god idé at tage en test igen nogle dage senere. Hvis den test også er negativ er det ret usandsynligt, at du er gravid. Hvis man er stresset, fx hvis man går og bekymrer sig, eller der er noget andet, der fylder, kan det godt påvirke kroppen så meget, at menstruationen udebliver, uden det betyder at man er gravid.

Mit bedste råd er altså at tage en test på den dag, hvor du skulle have haft din menstruation, hvis menstruationen udebliver. Og at teste igen nogle dage senere, hvis menstruationen fortsat udebliver. Hvis du efter det fortsat er bekymret vil jeg råde dig til at kontakte din læge, så han eller hun kan tage en snak med dig om, hvordan du bør forholde dig.

Jeg krydser fingre for dig!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program