Angst og Klaustrofobi

brevkassespørgsmål

Angst og Klaustrofobi

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

Hej Jeg er en pige på 14 år. Jeg har aldrig rigtigt været plaget af angst og klaustrofobi førhen. Det hele startede for halvandet år siden, hvor jeg fik det meget dårligt. Jeg begyndte at udvikle en depression. Jeg var ikke så tit sammen med mine venner mere, og tilbragte meget af min tid alene. Det blev værre og jeg begyndte at cutte. Jeg er over dette kapitel nu, men jeg har med tiden begyndt at få Klaustrofobi og angst. Jeg kan ikke være i små rum med mange mennesker så får jeg det hurtigt meget dårligt og bliver svimmel. Jeg kan heller ikke have hvis folk skal rører ved mig jeg får virkelig berørings angst, og får gåsehud og går helt i panik. Sådan har jeg aldrig haft det førhen, jeg er også en person der overtænker alt, og det går mig virkelig på nerverne. Jeg skal på Efterskole næste år og jeg er virkelig nervøs får hvordan jeg skal håndtere så mange nye mennesker på en gang. Jeg vil virkelig gerne prøve at vende mig af med den her angst. Hvad gør jeg?

Svar: 

Kæreste dig,

Det lyder som om, du har været igennem nogle rigtig svære tider og stadig oplever en lidt hårdere side af livet. Det er jeg ked af at høre, men hvor er det sejt, at du er bevidst om de svære ting og ønsker at gøre noget, for at ændre på det hele. Jeg tror, det er en helt normal fase af teenageårene, at man bliver lidt genert og nervøs i sociale sammenhænge - måske netop fordi man i den alder overtænker meget og leder enormt meget efter anerkendelse. Det kan måske delvist forklare, hvorfor du har det som du har det nu, og hvorfor du ikke har haft det sådan før. Dog er det kun normalt til en grad, hvor det ikke påvirker ens hverdag så meget, at man for eksempel ikke kan komme i skole, fordi man er angst for at skulle være sammen med andre mennesker. Der findes mange forskellige grader af angst og også flere forskellige slags angst. Jeg kan ikke sidde og fortælle dig, hvad for en angst, du oplever, og om det er en diagnose eller ej. Det kan sagtens være, at dit ubehag forsvinder, når du bliver ældre og bliver mere sikker på dig selv og på andre - måske efterskole i virkeligheden er en rigtig god mulighed for dig for at udfordre din angst? Selvom det kan virke uoverskueligt og meget ubehageligt, så kan du prøve at bevæge dig helt små skridt, for netop at udfordre din angst. Det kan for eksempel være at tage i skole, at sige hej, måske tage imod et kram - hvad end du nu føler dig klar til. Og så når angsten og panikken kommer, så prøve at tage imod den og trække vejret stille og roligt til den forsvinder lidt igen. Det er svært, og det tager tid, men det er okay. I starten og de første mange gange er det rigtig ubehageligt at udfordre sin angst, men på et tidspunkt bliver det let nok til, at du kan tage næste skridt. Måske din familie eller dine venner kan hjælpe dig? Det kan være rart at have nogle, man stoler på til at støtte sig i de svære perioder.

Det er et stort arbejde at håndtere angsten alene, det kan være rigtig hårdt og tage lang tid. Måske det kunne være rart for dig at få hjælp til det? En psykolog kan for eksempel være rigtig god til at hjælpe med at overvinde angst. En psykolog kan hjælpe dig med at lære nogle forskellige måder at udfordre og håndtere de ubehagelige situationer, men kan også hjælpe dig med at tænke anderledes, og måske ikke overtænke så meget - som du skriver, at du føler, du gør. For at få en henvisning til en psykolog, skal man et smut forbi sin læge, som så sender én videre. Det er meget vigtigt, at man får fortalt så meget som muligt om, hvordan man har det, til sin læge, så hun kan bedømme hvad man har brug for. Det kan være grænseoverskridende og svært, måske det kan være en hjælp at skrive ned inden, hvad du gerne vil have sagt, så du får sagt det hele? Eller måske dine forældre kan tage med? Det kan virke som helt uoverskueligt at skulle række ud efter hjælp, men det er der altså intet galt i. Der er absolut intet galt med dig, hvis du rækker ud. Tværtimod viser det helt enorm styrke at kunne indse, at man måske ikke kan klare det her helt selv. Det er helt okay og det skal nok gå.

Jeg håber virkelig, du kan bruge mit svar, og at det hele snart bliver lettere for dig. Skriv endelig igen, og kom endelig forbi chatten til en snak, hvis du føler for det.

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program