18 år og hjemme igen

brevkassespørgsmål

18 år og hjemme igen

brevkassespørgsmål af
Camilla
18 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Jeg er 18 år og kommet tilbage til Randers efter flere år på et opholdssted. Det har fungerert godt for mig. Nu stå jeg så her. Igen. I Randers. Føler mig lidt alene. Jeg skal starte mit eget nye liv og det bekymre mig. Kan I anbefale mig nogle steder i Randers hvor jeg kan møde andre som også har været anbragt og som jeg kan snakke med om det? Har ledt på nettet men kan ikke gennemskue stederne. Håber I kan hjælpe :) 

Svar: 

Hej Camilla

Jeg kan godt forstå du søger netværk, når du er tilbage efter mange år. Rådgiverne fra Randers-brevkassen holder desværre ferie i øjeblikket, så vi kan nok ikke give helt så godt og præcist svar som vi gerne ville.

Ligesom du nok også har fundet ud af er der forskellige muligheder, men jeg tænker at den bedste indgang for dig kunne være at kontakte Projekt Efterværn og høre om deres tilbud. Jeg ved ikke om det matcher dine behov, men hvis det ikke gør, er jeg sikker på de vil kunne henvise dig videre.

Du kan både læse lidt om projektet her eller via deres facebookgruppe her

Gode hilsner - Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program