øm i den ene brystvorte

brevkassespørgsmål

øm i den ene brystvorte

brevkassespørgsmål af
Emil
15 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej, jeg er en dreng på 15 år. Her den sidste måneds tid har jeg været øm i min højre brystvorte. Hvordan kan det være??

Svar: 

Hej med dig Emil!

Inde under huden i dit bryst sidder der noget væv, som kan blive spændt eller ømt. Det er ikke unormalt, og det er langt de fleste gange ikke noget farligt. Nogle gange ved man ikke præcis hvorfor, at man bliver øm i det her væv, men nogle gange ved man, at det for eksempel kan være fordi, at der er lidt ubalance i hormonerne i kroppen, og det kan sagtens være det, som sker hos dig, idet at du er i pubertetsalderen. 

For det meste vil det gå over af sig selv i løbet af noget tid, men hvis det bliver ved med at gøre ondt, eller hvis du kan mærke, at du stadig er nervøs, så tænker jeg, at en tur forbi lægen er en rigtig god idé. Om end andet så for at du kan få ro i maven. 

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål!

Mange hilsner 

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program