Wauw! Det må jeg sige! TAK for en fantastisk gruppechat i går, hvor der var hele 37 unge forbi chatten. Det er personlig rekord i min tid, tror jeg. Der var en, der foreslog sidste gang at sætte en alarm til kl. 18, hvor gruppechatten starter, og det har måske hjulpet. Der var i hvert fald mange i chatten lige fra start - og nogen af jer blev igennem næsten hele chatten.

I var virkelig gode til at spørge ind til hinanden, komme med gode råd og lytte til hinanden. Samtidig var I også rigtig gode til at tage imod nye, der kom ind i chatten. Det er med til at gøre, at I unge, der bruger chatten føler jer budt velkommen og set, og det tænker jeg er virkelig godt. Så bliv endelig ved med det! :) 

Hvad snakkede vi om?
I går var chatten åben, dvs. at I kunne snakke om det, I havde lyst til. Det fik os også vidt omkring, hvor vi blandt andet snakkede om ensomhed, plejefamilier, overgreb (fysiske/seksuelle), drømme/mareridt og Youtube. Jeg vil lige gå i dybden med ét af de emner, der fyldte meget i snakken i går. 

Ensomhed
"Jeg er rigtig ked af det, og har det også meget dårligt. Jeg sover hele tiden, har kvalme, trøstespiser og har hovedpiner. Det mest irriterende er, at jo mere ensom jeg bliver, jo mindre har jeg lyst til at være sammen med andre" - sådan var der en af jer, der beskrev følelsen af at være ensom. Det kan være rigtig hårdt at være ensom - og der var flere af jer i chatten i går, der kunne nikke genkendende til en mere generel følelse af ensomhed. Til det ovenfor var der en af jer, der svarede:

"Du er med garanti ikke den eneste på skolen, der har det på samme måde. Måske kan lærerne hjælpe jer lidt tættere sammen. Jeg ved at der er mange på min efterskole, der var ensomme og ikke følte, de passede ind. Specialt en kan jeg tydeligt huske. Hun treode ingen ville snakke med hende, og hun var meget usikker. Hun trak sig fra alt og alle og sad på sit værelse. Vi var mange piger, der ønskede at få hende med i aktiviteterne og hun kunne slet ikke se, at vi ville hende det godt. Det kom heldigivis langsomt og vi fik det godt sammen til sidst :)"

Vi snakkede om, at det kan være rigtig svært at fortælle til andre, at man er ensom. F.eks. at sige det til en lærer. En af jer fortalte at hun valgte at skrive et brev til lærerne om sine tanker og følelser omkring ensomheden, som de kunne læse på et personalemøde.

Ensomhed kan ikke ses udefra på samme måde som et brækket ben, og derfor er det vigtigt at række ud efter støtte og hjælp, hvis man føler sig ensom. Det er helt normalt at føle sig ensom engang i mellem, men hvis du oplever dig ensom hele tiden, er det et problem, som det er vigtigt, der bliver taget hånd om. Heldigvis er der historier som den ovenfor, hvor man kommer ud af ensomheden og hvor man som fællesskab tager hånd om det. Det kan være, at du kender nogen, der måske har brug for en håndsrækning ud af ensomheden og ind i fællesskabet? Det kan også være, at du selv er ensom, og ikke helt ved, hvad du skal gøre? I går i gruppechatten henviste jeg til mødestedet, Ventilen, som henvender sig særligt til ensomme unge. Hvis du har lyst til at vide mere, kan du læse om ensomhed og Ventilen her. 

Gruppechatten

Flere af jer var i går nysgerrige på gruppechatten, og havde nogen spørgsmål dertil. F.eks. hvordan gruppechatten blev til, og hvordan det kan være, at den kun er om torsdagen. De spørgsmål tænker jeg at besvare i et andet blogindlæg snarest. Dejligt at I stiller spørgsmål og er nysgerrige! :) 

Gruppechat d. 29. september
På torsdag er der igen gruppechat, hvor det vil handle om sorg. Hold øje med Signes blog, hvor I vil høre mere om dét. 

Rigtig god weekend til jer alle. 

De bedste hilsener,
Pernille