Kapitel 8: Du dør af det her, far! (Sjette del)

blogindlæg

Kapitel 8: Du dør af det her, far! (Sjette del)

Skrevet af
Carina
Oprettet 5 år 8 måneder siden

”Jeg...” deres far er vågnet op og forsøger at rejse sig lidt op i sengen. ”Far?” Saga hjælper ham op at sidde. 

”Jeg skal på toilet,” siger han og kigger op på dem begge. Nu kigger de alle tre på hinanden – hvordan mon de skal få klaret den udfordring? Martin kommer hen på deres fars anden side, og sammen hjælper de ham op at stå. Han har næsten ikke kræfter til at bevæge sine ben, men med både Saga og Martins støtte under hver arm, når han ud til toilettet. Martin kigger på Saga. 

”Hvad gør vi så nu? Han skal jo ligesom have sin underbukser af!” 

”Kan du gøre det, mens jeg holder ham selv?” spørger Saga. Men hun kan godt se, at Martin ikke er glad for den idé. 

”Vi bytter. Du holder og jeg hjælper ham af med underbukserne.” Saga får fat i underbuksernes kant og trækker dem ned. Det er nemt, for han har tabt sig så meget, at de i forvejen sidder løse. Martin og Saga får ham plantet på toilettet. Martin giver slip, men Saga holder stadig lidt fast i ham. 

”Far? Kan du godt selv sidde?” 

”Ja, det tror jeg nok.” Han kigger lige ud i luften. Saga forsøger at slippe taget i ham. I takt med, at hun gør det, falder hans overkrop mere og mere sammen. Men han kan lige akkurat selv sidde. Hun kan ikke lade være med at tænke på, hvor nedværdigende det må være, at ens børn må hjælpe en på toilettet. 

”Far, vi går lige ud og lukker døren lidt til, så du kan få fred til det, du nu skal. Kald, når du er færdig.” Og så går de ud i gangen og lukker døren på klem. Martin kigger på hende. Ja, hun ved det godt. Det er sådan noget, man siger til små børn, inden man kommer og hjælper dem med at tørre sig. 

”Jeg skal nok gøre det, hvis det er,” siger Saga. 

Martin kigger taknemmeligt tilbage på hende. 

På vej tilbage til soveværelset går Saga og støtter foran, og Martin bagved. Halvvejs glider deres fars underbukser ned om knæene på ham. Og der står de så. Midt i gangen med deres fars bare bagparti. Saga kan af gode grunde ikke nå underbukserne, fordi hun støtter foran. Martin kigger på hende og overvinder sig selv. Han bukker sig ned og forsøger at få fat i underbuksernes kant, men holder samtidig hovedet væk. Deres far bliver for tung for Saga og hun har svært ved at holde ham meget længere. Han glider lige så stille ned ad, ned mod Martin. 

”For fanden!” Martin kaster hovedet længere bag over for ikke at stå ansigt til ansigt med deres fars bagparti. Det lykkedes Martin at få underbukserne på plads og igen få støtte under deres far. De kigger alle på hinanden og kan ikke lade være med at grine. Det hele er så grotesk, at det ligefrem bliver komisk. Tilbage i sengen falder deres far igen i en dyb søvn. 

Der holder en ambulance nede i gården. To unge mænd træder ud og snart kan Saga og Martin høre fodtrin på trapperne i opgangen. Det banker på. 

”Kom ind,” råber Saga inde fra soveværelset, mens Martin går dem i møde i gangen. 

”Far? Du skal vågne lidt nu. Der er kommet en ambulance, som vil køre dig til et bedre sted.” Saga ignorerer angsten for, hvordan han mon vil reagere. 

... Fortsættes...

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program